luksus chokoladeis

luksus chokoladeis

Hjemmelavet is er en kæmpe luksus! Denne kræver en ismaskine, eller tålmodighed. Rør i isen hvert 10-15 minut til den er næsten frossen og vend alt fyldet i når den er halvfrossen. Altså hvis du ikke har en ismaskine??Det bliver aldrig det samme som hvis du fryser den på maskine, men det er stadig super godt.

Det tilladt at være kreativ med fyldet. Prøv f.eks. også gerne valnøder, skumfiduser, chokoladeknapper, myntechokolade eller hvad du lige får lyst til.

Opskriften giver 1 1/2 – 2 liter (mest hvis den køres på maskine)

 

ISCREME

½ liter sødmælk

½ liter fløde

150 g sukker

100 g glukose

4 æggeblommer

200 g mørk chokolade, ca. 65 %

FYLD

100 g mandler

100 g hvid chokolade

100 g mørk chokolade

 

Kom mælk, fløde, sukker og glukose i en gryde og lad det varme op til lige under kogepunktet. Rør grundigt og tjek at sukker og glukose er smeltet. Pisk lidt af mælken i æggeblommerne og pisk derefter blommerne over i gryden med mælk. Sæt gryden tilbage over varmen og pisk til mælken tykner en smule. Det kan tage flere minutter, så vær tålmodig, men pas samtidig på at æggeblommerne ikke får for meget varme.

Tag den af varmen og kom chokoladen i. Rør til alt chokoladen er smeltet.

Sæt ismassen i køleskab til den er helt kold. Rør grundigt og kør den på en ismaskine.

Rist mandlerne på en tør, varm pande i ca. 5-6 minutter, eller til de er let gyldne inden i. Lad dem køle helt og hak dem groft. Hak chokoladerne groft.

Vend den bløde is med mandler og to slags chokolade.

Sæt den i fryseren i mindst 2 timer inden servering. Isen holder sig frisk og lækker i op til 2 uger.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: The Traveling Band

Opskriften har tidligere været bragt i Alt for Damerne. Find flere skønne opskrifter her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

luksus chokoladeis