selleri fritter

selleri fritter

Dette er ubetinget den skønneste måde at spise selleri på ever! FRITTER! Æd selv en stærk chilimayo og ton ungernes ned, hvis nødvendigt.

Virkelig i orden junkfood!

Her er nok som snack til 3-4 personer

 

CHILIMAYO
2 dl god mayonnaise
1 spsk. chipotlesauce (el.a. chilisauce)
2-3 spsk. limesaft
salt

FRITTER
1 knoldselleri
salt
2 dl mel
2 æg, piskede
4-5 dl grov rasp, gerne pankorasp
rigeligt olie til stegning
mere salt

Rør mayonnaise med chipotlesauce, lime og salt.

Skræl sellerien, og kassér skrællen. Skær sellerien i grove stave, og drys med salt. Vend dem i mel, æg og rasp, og steg dem i rigelig og varm olie. De skal være gyldne og lækre. Det tager ca. 5 minutter. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og servér straks med chilimayo til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

Skriv et svar