moules frites

sød kartoffeltærte

Jeg er barn af 80’erne. Og måske er det derfor at jeg er glad for madtærter! Ellers er det bare kombien af rugmel, smør og ost!?
Mine unger er ikke fans! Alligevel forsøger jeg mig af og til med denne. Den bør nemlig kunne lokkes i dem!
De orker selvklart ikke lave tærte med mig, fordi de ikke er fans!
Opskriften er til 2-3 personer
100 g fintmalet hvedemel
150 g fuldkornshvedemel
100 g koldt smør i terninger
+ smør til formen
1-2 tsk. salt
2-4 spsk. koldt vand
FYLD
400 g søde kartofler
lidt olivenolie
1 løg i tynde både
3 fed hvidløg i tynde skiver
salt og peber
2 æg
3-4 spsk. græsk yoghurt
100 g feta
75 g revet parmesan
TILBEHØR
salat
Bland mel og smør, til det har konsistens som krummer. Kom salt i, og saml dejen med lidt vand. Sæt den på køl i 15 minutter.
Skræl kartoflerne, og skær dem i terninger. Rist dem i olivenolie på en varm pande i 5-6 minutter, uden at de tager farve. Kom løg og hvidløg ved, og steg i et par minutter. Krydr med salt og peber. Lad det køle lidt.
Tryk dejen ud i formen, og lad bare dej hænge lidt ud over kanten. Forbag tærtebunden ved 180° i 8-10 minutter, og trim evt. kanten.
Pisk æg og yoghurt sammen, og kom smuldret feta i. Vend grøntsagerne i; kom fyldet i tærtebunden, og drys med parmesan. Bag tærten ved 180° i ca. 25-35 minutter, eller til fyldet har sat sig.
Servér straks, gerne med en fyldig salat til.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

1 kommentar

  • Mine børn er vilde med tærte. Jeg havde et par skeptikere, men da jeg smed nogle af min drengs ynglinsting i tærten var han med. Minitærte fik min datter med og siden har de været med på lidt af hvert. Men de er også større end dine, så det kommer nok en dag.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

moules frites