vind en philips pastamaker

JEG HAR TRUKKET EN VINDER! 

Tak til alle der deltog – og tillykke til METTE CATHRINE HANSEN
(tjek din mail, eller send mig din info på louisa@lorang.dk)

Vind! Vind! Vind!

Lige nu kan du vinde en Philips Pastamaker her på siden. Maskinen kan lave alt fra skruer, spaghetti, nudler, lasagneplader og meget mere. Super nem og skægt! Ikke mindst for ungerne!
Se Philips Pastamaker her!

Maskinen koster ca. 1900 kr.

Hvis du vil vinde pastamakeren, så skriv en kommentar på dette indlæg. Fortæl mig hvilken ret du og dine unger (egne eller låne) oftest laver sammen.

Philips Restaurang Hemmet

Jeg trækker en vinder fredag den 29. maj klokken 19.

Her får du en af mine favoritter – En af dem hvor ungerne ikke vil have persille på, men stadig ikke har “opdaget” ansjoserne.

Opskriften er til 2-3 personer

PASTA
100 g durummel
200 g hvedemel (tipo 00)
½ spsk. olivenolie
½ spsk. citronsaft
¼ dl vand
2 æg

DESUDEN
4 ansjoser
4 fed hvidløg i tynde skiver
olivenolie
1 tsk. chiliflager
mere olivenolie
masser af hakket bredbladet persille
salt og peber
lidt fintrevet citronskal

TILBEHØR
masser af sprød salat

 

Kom alle ingredienser til pastaen i maskinen og lad den ælte. Mel reagerer ret forskelligt, så vær obs på om du skal tilsætte mere væde.
Pastaen komemr ud når den er klar.

Sæt vand over til pasta.

Hak ansjoserne, og rist ansjoser og hvidløg i rigeligt olivenolie på en stor, varm pande. Ansjoserne skal nærmest smelte, og hvidløget må gerne tage en smule farve. Tilsæt chiliflager.

Kog imens pastaen al dente i rigeligt og saltet van, den skal bare have et par minutter. Kom pastaen på panden med en smule kogevand (½-1 dl). Vend det hele sammen. Sluk for blusset, og vend rigeligt persille i. Smag til med salt, peber og citronskal, og servér straks med sprød salat til.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Konkurrencen er sponsoreret af Philips

 

 

104 thoughts on “vind en philips pastamaker

  1. Vi elsker mange slags pasta, men den helt klassiske med salvieblade stegt i smør og godt med parmesan på toppen, er et sikkert hit herhjemme

  2. 500 g pasta
    1 kg hjertemuslinger(venusmuslinger)
    4 fed hvidløg
    1 løg
    1 bundt friskhakket persille eller basilikum
    1 øko citron
    1/2 dl. chardonnay
    1 håndfuld revet parmasan ost
    oliven olie
    salt og peber
    Skyl muslingerne og kassere dem der åbne. Kog pastaen a la dente.
    Hak hvidløg og løg, og svits det i oliven olie.
    Tilsæt saften af en citron og 1/2 dl. chardonnay. Tilsæt muslingerne og damp dem videre i saucen til de er åbne (ca. 3-4 minutter). Vend pastaen i saucen og tilsæt evt. lidt pasta vand. Smag til med salt og peber. Overhæld med masser af ost og hakket persille eller basilikum.
    Vend godt rundt og server med et drys revet citronskal.

  3. Vi laver ofte ristede svampe i dild, hvidløg og fløde pyntet med strimler af røget laks på spaghetti

  4. Hvis det skal være “pasta agtigt” laver vi en helt klassisk pasta bolo, godt med grøntsager og smag i og så simre længe på komfuret.

    Men hvis ikke det er med pasta er børnefavoritterne en karryret, frikadeller eller pizza. Alle dele dels pga. smagen, men de er også sjove at være med til at lave.

    Til karry skal der hakkes en masse grøntsager, frikadellerne skal formes og pizzadejen skal rulles ud, alt er sjov 🙂

    Vi vil elske at lege med hjemmelavet pasta også!

  5. Mine ungers farvorit er vores helt egen Spaghetti Bambino: Macaroni, bredbladet spinat, græsk yoghurt, hvidløg og revet muskatnød godt mixet sammen, sidst stegt laks og et skvis citron på toppen!

  6. Min datter elsker pasta, og hun syntes det er rigtig sjovt at være med i køkkenet og finde på nye sjove pasta retter 🙂 hendes favorit er dog med rejer, kalkun, persille pesto, ærter og spidskål og selvfølgelig pasta 🙂

  7. Spaghetti med tomatsauce – gerne med kødboller lavet af en god fars med chili, persille og brødkrummer. God fredagsmad, som ikke er svær, men lige bliver lidt lækrere med fløde og rødvin i tomatsauce. Og så har jeg lavet en lidt for hurtig discountudgave nok så mange gange. Så en pastamaskine kunne nok dresse en maskeret dåse flåede ret meget op. Selvom ansjoser også kan gøre det.

  8. Min ungdomskæreste lavede en ret med frisk pasta, revet skinke og revet ost udover og så med en olie med hvidløg, salt og peber i. Den har jeg brugt mange herhjemme stadigvæk..

  9. I min familie elsker vi pasta og er ikke kulhydratforskrækkede! Men jeg vil gerne kunne lave noget bedre pasta til og sammen med mine børn. Købepasta består ofte kun ad vand og hvidt mel. Desværre smager diverse fulkornspasta ofte mesy af hø, så hvis jeg skulle være så heldig at vinde, ville vi omgående gå i gang med at lave hjemmelavede pastaplader til en skøn gang græsk lasagne med feta, spinat, tomat og oliven og dagen efter ville den stå på Toscansk pastaret, som i mange år har været børnenes foretrukne.

  10. Herhjemme er pasta bolognese favorit. Jeg ” gemmer” sig en del grøntsager i den 🙂

  11. Den maskine ville virkelig være en værdig afløser for min gamle udgave med håndsving, jeg fik, da jeg for mange år siden var au-pair i Italien.
    Den bedste pastaret at lave med børnene er uden tvivl hjemmelavet ravioli med alverdens forskellige slags fyld og sauce. Børnene har en fest med den hjemmelavede pasta, og når vi sammen har lavet fyldet (spinat, richotta og en smule citron er et hit – den eneste måde de vil spise spinat) får de selv lov at stå og skære pastaen ud – mens jeg lige hjælper med at få dem lukket helt. Hvis vi laver spinat/richotta varianten, holder vi saucen helt simpel – salvieblade ristes i masser af smør, hvorefter begge dele hældes over – og så sluttes der af med rigelige mængder parmesan.

  12. Herhjemme er den klassiske lasagne bolognese altid et sikkert hit! Vi putter bare cirka 30 gange så meget hvidløg i, som de fleste andre – det skulle jo også være så sundt… 😉

  13. Helt simpelt pitabrød med grønt og rejer og æg. Min datter har lige fået lov at bruge en af de skarpe knive så alt skal skæres i stykker. Pitabrødene bager vi nogle gange selv stor portion af så vi har lidt i fryseren. Fyldet kan heldigvis varieres meget, så de voksne ikke går kold i menuen 🙂

  14. Uhh! Er stor fan af en gang spaghetti med tomatsovs der har stået og kogt ind i en times tid, og stegte oksekødboller til. Det er så lækkert!

  15. I min familie elsker vi generelt italiensk mad – Spagetti Cabonara er et hit

    Min yngste elsker spagetti med gode kødboller – generelt vil alle helst ha rigtig god spagetti – hjemmelavet er bedst!!!! Og denne maskine ser super sej ud og er sikkert meget bedre end min lille billige spagetti maskine… Drømmer om at vinde den 🙂

  16. Vi laver pasta på bordet, ruller ud og skærer i strimler – så hyggeligt og selv en 2 årig kan være med.
    Ellers boller med masser af grøntsager i som vi sammen bestemmer

  17. Pasta carbonara er et stort hit. Vi elsker pasta, men får det ikke så tit, da jeg ikke længere tåler hvede. Så sådan en maskine, hvor vi kan lave pastaen selv, vil da være genial.

  18. hjemme hos os elsker børnene “orme”, som de kalder det.
    En fordansket udgave af spaghetti cabonara. Laves helt klassisk, men vi hakker en porre fint og steger den sammen med bacon.

  19. Mine tvillingepiger på 7 år og jeg laver ofte “Alma og Mathilde ret” – en pasta/kyllingeret opkaldt efter dem selvfølgelig. Vi steger løg, hvidløg, broccoli og peberfrugt af på en varm pande og tilsætter lidt vand og bouillon. På en anden pande steger vi lidt kylling, mens vi koger pasta. Til sidst hælder vi den kogte pasta op i et ildfastfad, hælder grønstager og kylling over, lidt madlavningsfløde, gratinerer med ost og sætter den i ovnen indtil osten er smeltet. Altid et hit!

  20. Vi elsker at lave spaghetti aglio olio e pepperoncino, som er den fancy måde at sige spaghetti med hvidløg, olivenolie og chili. Derudover tilsætter vi et drys frisk persille og massevis af skøn parmesan. Ej men ja tak siger vi bare”

  21. Vi har først lige opdaget hjemmelavet pasta, men sikke en verden, der åbner sig!
    Ravioli mes ost, hamberryg, bacon og cayennepeber er favoritten.
    Hvis vi snakker købepasta så er fettucino med kylling i flødesovs med peberfrugt, porrer of ærter en vinder. Men det ville da være for lækkert at kunne lave alt pasta herhjemme! 🙂

  22. Hjemme hos os er det min teenagesøn som står for at lave pasta al dente. Han elsker spagetti og pastaretter i alle afskygninger. Men en ret stikker dog alle, og det er blevet hofretten over dem alle.

    Jeg laver en kødsauce på en masse grøntsager og oksekød som får lov til at simre i lang tid, mindst i en time, og så forkoger jeg pastaskruer i kun den halve tid, og kommer det over i et fad, hvor kødsaucen og pasta blandes godt og et lag parmesan over. I ovnen i ca. 15 minutter på 200 grader. Mamma Mia. Det smager så skønt.

    Det vil være så lækkert at vinde den lækre pastamaskine til ham, så han kan komme i gang i køkkenet med pasta i alle afskygninger.

    mange hilsner
    Lene (justlove2ndhandbyleneb)

  23. Jeg laver ofte pasta carbonara eller speghetti bolognese med mine låne-unger! 🙂 De elsker det og selv den to-årige kan være med, så det er skønt! 🙂

  24. Det der oftest laves må være spaghetti carbonara, med bacon og uden føde naturligvis. Den smager fantastisk. Gud ved hvordan den ville være med hjemmelavet spaghetti?

  25. Min ene datter kan ikke så godt tåle gluten, derfor køber vi spelt pasta, som koster en lille formue. Med sådan en maskine ville vi kunne lave hjemmelavet spelt pasta, spare penge, og vide præcist hvad der var kommet i !
    Pasta sommerfugle med laks og ærter er en af favoritterne her hos os !

  26. Vagabondens livret med store kødboller og masser af parmasan øst, er et sikkert hit herhjemme. Og den vil blive endnu bedre med hjemmelavet spaghetti.

  27. Jeg låner en gang imellem min niece og nevø – og når det sker, laver vi stort set altid mad sammen 🙂 Den står oftest på kagebagning – men nu hvor sommeren banker på, er grillspyd til aftensmaden også et hit; de sammensætter dem selv med et yndlingsmix af små stykker pølse, cherrytomater, champignon, peberfrugt, bacon osv.

  28. Jeg har ingen unger – hverken egne eller låne – så jeg nøjes med at lave mad min søster 🙂 Vi kaster os gerne ud i noget indisk, så måske vi skal prøve en indiskinspireret pasta, hvis maskinen lander hos mig 😛

  29. Min snart 5-årige datters yndlingsret er Spaghetti Carbonara, efter et besøg hos Bottega della Pasta i Torvehallerne. Det vil jeg gerne prøve at lave med hende, med helt frisk hjemmelavet pasta.

  30. Min egen søn er kun 8 mdr så glæder mig til han og jeg kan hygge os sammen med madlavning om et par år. Til gengæld har jeg lige lavet hjemmelavet ravioli med min søde niece på 5 år. Vi lavede et super lækkert fyld med friske ærter, ricotta, grønne asparges og parmasan. Hun elskede at skære og folde og det er blevet en ny livret. Tænker også vi snart må lave wontons og dumplings som jeg elsker:-).

  31. Den ville være skøn i stedet for den gamle med håndsving, (det også har sin charme.) vi elsker at lave pasta, gerne med spinat. Der til laver min datter en sauce all arrabiata ( godt stærk) og sønnen italienske oksekødboller. Mums

  32. Vi laver oftest ostegratineret pastaret, med en rest kødsovs og en rest pasta, op i et ildfast fad, rode rode rundt, noget revet ost på toppen, og ind i ovnen, og vupti lækker aftensmad.

    Min yngste datter skal snart giftes, og en af de ting hun har snakket længe og mest om, er en pastamaskine!

  33. Spaghetti Carbonara er min favorit. Den er nem at lave og kan med de rette råvarer være noget af det lækreste, man overhovedet kan spise. 🙂

  34. Lady og Vagabonden, det er bare en klassiker hos os… Godt med chili i kødboller og sovs, dog ikke mere end det er afpasset til den der spiser med og den gode smag kommer frem.
    Der ud over er lasagnen også med på listen.

  35. Her er ynglingspastaretten hvis man spørger ungerne, morens hjemmelavede Lasagne..! Stod det til dem fik vi det flere gange om ugen men den kan heldigvis også varieres på mange forskellige måder 🙂 det kan fx være med kylling og bacon, med forskellige grøntsager, med frisk chili toppet med chiliost Osv.

    Hvis jeg skulle være så heldig at vinde ville der for alvor blive eksperimenteret med at lave netop denne ret helt perfekt..!

  36. Moster Hannes spagetti d’la cremo sauce og vi er i himmeriget.
    Bacontern
    Løg
    Hvidløg
    Champignon
    Grøn peber
    Tomatkocentrat
    Fløde
    Masser af oregano

  37. Hos os er en klassisk pasta med kødsauce og friskhøvlet parmesan en favorit – og efter en netop overstået tur til Firenze skal vi til at eksperimentere med raviolier med spinat og ricotta (vi = mine tvillingedrenge på 6 og jeg)

  38. Vi laver noget vi kalder Anders ands pølseret( bare det gør at ungerne gerne spiser mere) det er pasta, bacon , løg, flåede tomater, og lidt madlavningsfløde, i en god blanding…..rigtig nemt og lækkert….

  39. Uha. Vi er glade for pasta herhjemme og ungerne (knægte på 3 og 6) spiser det oftest rent -så må man jo spise med fingrene 😉 og så ryger resten på en tallerken for sig selv. Oftest er det en form for tomatsauce med MASSER af grønt og parmesanost på toppen. En pastamaskine er et stort ønske, for så kan vi jo rigtigt lege sammen i køkkenet 🙂

  40. Uha. Vi er glade for pasta herhjemme og ungerne (knægte på 3 og 6) spiser det oftest rent -så må man jo spise med fingrene 😉 og så ryger resten på en tallerken for sig selv. Oftest er det en form for tomatsauce med MASSER af grønt (oftest stop spild af mad agtige eksperimenter)og parmesanost på toppen. En pastamaskine er et stort ønske, for så kan vi jo rigtigt lege sammen i køkkenet 🙂

  41. Min søn på 6 år elsker at lave mad så vi har mange favoritter herhjemme… En klassiker er dog en helt særlig spaghetti med kødsovs, herhjemme kaldet ondt-i-maven-sovs fordi man ganske enkelt altid spiser for meget af den. Opskriften er hemmelig og faktisk er det kun ham der har arvet den efter mig-han synes det er ret fantastisk at vi har sådan en hemmelighed og beder altid resten af familien og gæster om at gætte hvilke ingredienser der er i. Han ville elske en pastamaskine som denne her og den ville med garanti bidrage med endnu flere køkkeneksperimenter…

  42. En pastamaskine herhjemme ville være det BEDSTE redskab til køkkenet (børn på 11 måneder og 2)!
    Vi er HELT vilde med fiskelassange (a la Price) herhjemme med friske pastaplader (gerne med brændenældeskud eller anden sund ukrudt i), tomatsauce og pesto.
    Men af klassisk pasta-ret er bolognaise en SIKKER vinder. Dog både med hakket, skært kød og lidt indmad til at sætte trumf på. Og MINIMUM 1 glas rødvin pr. 500g kød, selleri, løg og rulerødder. Og skal den simre (eller bages i ovn) i minimum en time.

  43. Mine børn synes af en eller anden årsag det er mest interessant at være med i det søde(re) køkken og lave fx pandekager, French toast og på det senest er det hjemmelavet is, der hitter. Morgenmaden i dag var skyr-jordbær-ispinde, lavet af den 4-årige.

  44. En pastamaskine herhjemme ville være det BEDSTE!
    Vi er HELT vilde med fiskelassange (a la Price) herhjemme med friske pastaplader (gerne med brændenældeskud eller anden sund ukrudt i).
    Men af klassisk pasta-ret er bolognese en SIKKER vinder herhjemme. Dog både med hakket, skært kød og lidt indmad til at sætte trumf på (og selv gulerødder, selleri, løg og tomat-passata) Og MINIMUM 1 glas rødvin pr. 500g kød!!! Og skal simre (eller bages i ovn) i minimum en time. Jeg kunne blive ved med detaljer;-)
    Men min pasta har ALLE dage været købt:-(

  45. Hjemme hos os bliver det kogt pasta hver dag, da vores dreng på 10 er autist og ikke spiser al verdens, derfor kunne det være det fedest at præsentere ham for hjemmelavede pasta og have ham med i køkkenet til at lave det.
    Han spiser det for sig selv. Men min mand og jeg får selvfølgelig også pasta.
    Vores livret er carbonara.
    Sådan har laver vi den:
    Bacon i tern steges sprødt og 1 1/2 dl fløde hældes på panden sammen med en masse kværnet peber. I gryden hvor pastaen er kogt og hældt tilbage sammen med lidt koge vand tilsættes 3 sammenpisket æg, fløden med baconet i og ca 150 g frisk revet parmesan. Og så røres det hele ellers sammen ved svag varme til det har den ønskede konsistens.
    Spises med en dejlig sprød salat til.
    Og tak for en dejlig side og for skøn inspiration på Instagram:)

  46. Uh hvor jeg ønsker mig den pastamaker!

    Hjemme hos os er vi vilde med pasta, dog har vi endnu ingen børn, men nyder godt af vores søskendes og nevøers selskab. Så når de kommer på weekendbesøg, eksperimenterer vi gerne med forskellige pastatyper og ingredienser.

    Favoritten over dem alle er fettuccine med en god forkælet bolognese, der får godt med tid og kærlighed. Børnene elsker at være med til at snitte og krydre, alt imens de voksne får sig et godt glas rødvin 🙂

    En anden favorit er bagt canneloni med fyld af hk. okse, creme fraiche og basilium, med en god ost og favoritgrøntsager på toppen. Dejlig mild, men smagfuld og sund børnevenlig ret.

    Jeg krydser fingre for at være den heldige vinder, så vi kan prøve en masse nye retter af, med den spændende maskine!

  47. Vi elsker frisk bigolipasta med squash, hvidløg, reven citronskal og masser af parmesan, men også mac and cheese, spinat lasagne, ravioli og alt slags pasta med ostesauce og sort peber eller hjemmelavet pesto.

  48. Nøj hvor kunne vi godt ønske os den pastamaker. Den er jo fuldstændig forrygende. Vi har faktisk rigtigt meget brug for den, for vi er ikke kommet ordentligt igang med pastaen med Bertram endnu (10 mdr.). Men vi elsker at lave mad til ham selv, og sætter en stor ære i det. Han skal da helt sikkert udsættes for hans fars citronpasta, pasta med kammuslinger, good old bollognese, pasta med grillede grøntsager, carbonara og så lagsagne med spinat, så man kan blive stor og stærk. Vi krydser alt, hvad krydses kan. Kærlig hilsen Maiken

  49. Lasagne! Tæller det? Man kan jo fylde læssevis af grøntsager i kødsaucen og stadig få ungerne til at elske det – bare der er et ordentligt ostelåg til at tage den sunde smag 😉 Jeg har dog aldrig selv prøvet at lave pasta. Det gad jeg godt prøve.

    Kh Julie

  50. Sikke en fin konkurrence! Jeg har selv låne unger, og vi laver næsten altid mad sammen, især om fredagen. Der har vi italiensk aften, så vi tegner overskæg på Bastian og deres dejlige far, og laver pizza og pasta i alle afskygninger og bruchetta til forret….. Mums

    Vi krydser fingre! God weekend 🙂

  51. Jeg laver en killer-lasagne, men hofretten er bolognese med frisk spaghetti. Den friske spaghetti er et must, og så gerne en salat på siden indeholdende yndlingskombinationen af oliven og vindruer. De to ting klæder virkelig hinanden og fungere så fint til den ret, men det er kun sjovest hvis det involverer frisk pasta. Derfor ville det da være ret fantastisk at have redskaberne til at lave den friske pasta selv. 😀
    Jeg krydser fingre i hvert fald!

  52. I weekenden lavede jeg majs på grillen med min store pige på tre. Hun elskede at fjerne bladene fra majsen og røre rundt i dressingen 🙂

  53. Altså nu har jeg ikke selv børn, men min far og jeg er begge vilde med det italienske køkken og kan bruge meget tid på at lave, smage på og tale om pasta og pizza. Især pasta arrabiata eller pasta funghi er favoritter! 🙂

  54. Pasta med kylling i ricottasovs, med grøntsager fra sæsongen. F.eks med asparges og cherrytomater nu 🙂 (stærkt inspireret af en af dine opskrifter 😉 )

  55. Lasagne, lasagne, lasagne med ekstra meget monaysauce eller den simple og lette spaghetti carbonara 😉

  56. Favoritten er en enkel ret med en pesto bestående af hakkede valnødder, citron, Pecorino, persille og olie.
    Dette blandes sammen med favorit pastaen og serveres med det samme.

  57. Hjemme hos os er pastalivretten lasagne med en god langtidssimret bolognese og rigeligt med bechamelsauce. Så lækkert! Friske pastaplader vil helt sikkert fuldende denne skønne ret 🙂

  58. Hos os er der ofte pasta på menuen. Det er meget forskelligt hvad det serveres sammen med og hvilket tilbehør der er til. Børnene får lov til at være med og hjælpe til så ofte de har lyst. Der er altid et eller andet de kan have ‘fingrene i’. Jeg er sikker på det vil være et hit at lave pastaen selv. Det har vi endnu ikke prøvet.
    Kh. Mette.

  59. Her i huset elsker alle rugpasta – og vi vil elske at kunne lave vores egen helt fra bunden.

    Favoritten hos min søn er en god langtidssimret bolognese med masser af gulerødder, bladselleri mm i. Og så en gang friskrevet parmesan ovenpå.

    Han er god til at snitte alt det grønne og røre i gryden 😉

  60. Herhjemme har vi en pastaret, der er opfundet af barnets far og som barnet slet og ret har døbt yndlingspasta. Den er med tagliatelle, tomatsovs med fløde og bacon – op i et ovnfast fad – ost på og gratinere i ovnen. Og så en god grøn salat til – men det er vist mest for de voksnens skyld 🙂

  61. Når vores børnebørn kommer på besøg, er der overhovedet ingen slinger i valsen, hvad menuen skal være. Hjemmelavet pasta og kyllingespyd på grillen. Vi har 5 børnebørn og ALLE vil lave pasta. Jeg har ivrigt forsøgt med nye tiltag, men nej.
    Så skulle jeg være den heldige, kunne vi rigtig prøve nye slags pasta.
    Hilsen mormor/farmor og børnebørn.

  62. Det største hit herhjemme er pasta med hjemmelavet persillepesto.
    Der er kø for at trykke på blenderknappen og tilsmage pestoen imens der koges pasta. Bedste – og hurtigste – fastfood!

  63. Hver gang jeg spørger min søn Holger, hvad han gerne vil spise er svaret pasta. Hver gang! Men han kan heldigvis også lide alt muligt andet. Skal børnene med i køkkenet, er det ofte når vi laver pizza. De elsker hele processen med at ælte dej, se den hæve, rulle ud, fylde på og endelig spise den.
    Er helt sikker på, at de også ville synes det er spændende selv at lave pasta fra bunden. Sådan en pastamaker vil vi blive glade for 🙂

  64. Vi elsker den simple slags… Frisk pasta med en god hjemmelavet pesto, lidt cherrytomat og godt med parmesan på toppen. Carbonara er også altid godt. Sidste weekend lavede jeg pasta med ristet chorizo, de sidste triste tomater i skålen og lidt hakket tomat på panden. Super lækkert.

  65. Både niece på 2½ og 1 år elsker pasta. Og jeg elsker de små banditter. Ergo skal jeg lave pasta til dem, hvis jeg vinder maskinen 🙂 Og jeg skal låne din opskrift 😀

  66. Helt klart pasta bolognaise. Mine unger elsker at skrælle og hakke og i den ret kan man ‘gemme’ en masse gode grøntsager 🙂

  67. Som oftest hjælper min søn mig når den står på kødsovs eller lasagne, så en pastamaker ville være perfekt!
    – Theresa

  68. Herhjemme er ynglingspastaretten inspireret af en ret fra en af odenses bedste restauranter. Hjemmelavet tomatsovs med et skvæt fløde, bacon og porre. Homemade pasta ville virkelig sætte prikken over i’et.

  69. Jeg vil lave Pastatærte med skinke og ost,lækker opskrift

    200 gram Pasta penne
    4 Æg
    1.5 dl. Mælk
    1 tsk. Peber
    1.5 tsk. Salt
    200 gram Revet ost, mozzarella 45+
    200 gram Skinketern, kogte
    1 Broccoli
    3 Porre
    1 Tomater

    Opskrift:
    Kog Pastaen og lad porrer og brocolli blive dampet ( i en si) af pasta-dampen.

    Bland æg, mælk, salt og peber. Læg pastaen så det dækker bunden af et ca. 30 cm. tærtefad, læg porrer, broccoli, skinke (Eller andet efter smag) og ost over. Hæld æggemassen over. Pynt evt. med et par tomatskriver oven på.

    Bages på 200 grader C. alm. ovn indtil æggemassen er stivnet. Ca. 20-30 min.

  70. En god, cremet carbonara med masser af bacon og et hint af smørstegte svampe går man aldrig galt i byen med!

  71. Når jeg indimellem låner min kusines datter til en hyggedag er favoritten helt sikkert Pasta Carbonara. Den bliver lavet efter den helt enkle opskrift med kun æg, parmesan, god bacon, salt og peber, lært af en god (italiensk) kollega, og hitter altid 🙂

  72. Mac”n”cheese all the Way 🙂 Massere af pasta, ost og tyk sovs på fuldfed mælk. Præcis som jeg lærte det da jeg studerede et år i Californien.
    Det er bare børnemad så det vil noget 🙂

  73. Vi plejer at lave frisk pasta med flødesovs med broccoli, bacon og forskellige former for kød alt efter humør. For nyligt opdateret med parmesanost og muskatnød

  74. Jeg ville helt klart servere spaghetti carbonara til alle børn og barnlige sjæle, hvis jeg vandt sådan et dyr! Pastaen i retten kan jo variere lige som hjertet behager det 🙂

  75. Vi laver spaghetti Meat Balls alle elsker det og med god tomatsovs’s og masser af Parma så holder det. Faktisk er de også glade for ravioli med ricotta og spinat – det blir bare ikke lavet helt så tit. Skøn weekend til jer kh Pernille

  76. Oplagt mulighed til at invitere børn og barnlige sjæle i familien til pasta symfoni af en anden verden!

  77. Vi går aldrig galt i byen med frisk pasta, en god tomatsauce med “skjulte” grøntsager, og så friskrevent parmesan! Faktisk er det menuen idag til min kære nevø!

  78. Jeg har 6 nevøer i alderen 4-12 år som alle elsker når moster laver citron pasta.. Det vil de have hver gang vi ses, så der bliver lavet en kæmpe portion. Om 4 ugers tid skal jeg have mit første barn- en lille pige og den første kusine i flokken. Det ville være så lækkert med en pastamaskine, så vi stadig allesammen kan mødes og familiehygge…

  79. Hjemme hos os er en af favoritterne spaghetti med kødboller. Helst med linguini til og masser af parmesan! Mums!

  80. Noget som jeg oftest laver og servere sammen med min søn Oskar er en lækker langtidssimret Osso buco, som serveres til en omgang frisk lavet pasta – det slår simpelthen alt 😉 mvh Matilde

  81. Hej jeg har to små på 1 og 2. Vi er ikke begyndt at lave pasta endnu, men kunne rigtigt godt tænke os at prøve hjemmelavede skruer da de elsker dem. Mvh.

  82. Min kæreste og jeg elsker at lave spaghetti cabonara. Og servere dem til vores venner. 🙂

  83. Jeg har flere gange lavet fyldte pasta og pastafigure sammen med min nevø. Han synes det er sjovt at lukke den fyldte pasta og stikke forskellige figure ud af pastaen.

  84. Knægten er mest til Lasagne men fruen og jeg foretrækker nu Pasta med svinemørbrad, bacon og champignoner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *