Jordbæris-pinde

pizza margarita

PIZZA! Det holder jo…..

Orker du ikke lave dejen selv, så køb ALDRIG en fra et supermarket. Den er fuld af ballade og smager af sur sok eller deromkring. Køb en dej hos din pizzamand, han er sikkert hverken øko eller fuldkorns-typen. Men hans dej er højst sandsynligt lavet af mel, gær, vand og olie! det er til at forstå!

 

Opskriften her giver to pizzaer – og det giver sig selv, at ungerne er med i køkkenet!

 

25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g rugmel
ca. 125 g fint hvedemel
mel til udrulning

DESUDEN
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, presset
1 tsk. hakket rosmarin
2 stk. mozzarella a 125 g
100 g mascarpone
200 g små tomater i halve
salt og peber
revet parmesan
100 g rucola
lidt citronsaft

Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, rugmel og hvedemel. Ælt pizza dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen.
Rør olivenolie og hvidløg sammen, og pensl bundene med olien. Drys med rosmarin. Del mozzarellaerne i grove stykker, og fordel dem på hver pizza. Fordel mascarpone og tomater, og krydr med salt og peber
Bag pizzaerne, én ad gangen, på varme bageplader i den varme ovn i 6-12 minutter afhængigt af ovn, eller til de er gyldne og sprøde. Top din varme pizza med parmesan og rucola vendt med lidt citronsaft. Servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbæris-pinde