29 Quesadilas

Quesadillas de luxe

Mine unger er KÆMPE quesadilla fans (og ikke så underligt, det er jo lissom hvidt brød og smeltet ost!)

Her er de i en upgradet version, som stadig, nogenlunde kan spises med fingrene.

Opskriften er fra MIT COWGIRL KØKKEN, som udkom i starten af sommeren!

 

Opskriften her passer til snack til 3-4 personer

 

CHIPOTLE CREMA

2 dl cremefraiche 18 %

1 spsk. hakket chipotle

i adobe

1 spsk. limesaft

1 spsk. mayonnaise

salt

 

QUESADILLAS

100 g revet pecorino

100 g cheddar

6 hvede tortillas

2 håndfulde babyspinat

salt

 

TOPPING

2 tomater

1 avocado

1 hjertesalat

lidt limesaft

salt

50 g blød gedeost eller feta

 

CHIPOTLE CREMA

Rør cremefraiche, chili, lime og mayonnaise sammen. Smag til med salt.

 

QUESADILLAS

Bland pecorino og cheddar og fordel osten på 2 tortillas. Top med spinat og krydr med salt. Læg to tortillas på toppen og steg dine quesadillas på en tør, varm pande, til osten er smeltet, og de er gyldne og sprøde. Vend dem forsigtigt. Skær tomater og avocado i tern. Hak salaten og vend tomat, avocado og salat sammen med limesaft og salt. Skær quesadillasen i trekanter, anret dem på et fad eller bræt. Top med salat, smuldret ost og crema og servér straks til de sødeste, du kender, og gerne med øl til.

 

TIP: styr chipotlen eller cremaen, hvis dine unger synes at det er for stærkt.

 

Opskrift, styling  & tekst: Louisa Lorang – Mit cowgirl køkken

Foto: Anders – Mit cowgirl køkken

Skriv et svar