skipper skræk is

træstammer de luxe

Jeg er totalt pjattet med træstammer, romkugler og den slags! Synes det er så skønt. Ikke mindst når det er hjemmelavet og smagt til med god rom. (der er ikke så meget i, så gravide og børn kan godt spise med! )
Her er min opskrift på luksus træstammer! Lav dem til dig selv (de kan holde sig i et par dage i køleskab) eller del dem med dem du holder af!
ca. 24 styk
200 g mørk chokolade
20 g blødt smør
½ dl piskefløde
1-2 spsk. mørk rom
100 g kold marcipan, fintrevet
DESUDEN
200 g marcipan
½ dl flormelis
100 g mørk chokolade, smeltet
Smelt chokoladen over vandbad. Rør smør, fløde og rom i og til sidst fintrevet marcipan. Sæt massen koldt i mindst 1 time.
Rul ca. 24 små træstammer af massen, og sæt dem koldt igen. (det fedter, men sådan er legen!). Rul marcipanen ud ? brug flormelis til at drysse på, så er det nemmere.
Rul de små træstammer i marcipan, og dyp enderne i chokolade.
Servér træstammerne kolde.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flere opskrifter på: louisalorang.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

skipper skræk is