karamel popcorn

pasta med græskarsauce

Mit favoritgræskar er butternutsquash. Det er fast, sødt men ikke kvalmt, nemt at skære og nemt at bære!

Jeg bruger det til supper, bagt, stegt i gryderetter og som er til sauce!!!

Opskriften er til 3-4 personer

 

1 lille butternutsquash
olivenolie
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
3 dl grøntsagsbouillon, gerne Herbamare
1-2 spsk. citronsaft
salt og peber

DESUDEN
250 g tørret pasta
salt
2 håndfulde oregano
masser af revet parmesan

Flæk græskarret, og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af græskarret, og skær græskarkødet i terninger.
Sautér græskarkødet i olie i en varm gryde i et par minutter, uden at det tager farve. Tilsæt løg og hvidløg, og lad det sautere med kort. Tilsæt bouillon, og lad det simre under låg i 10-15 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre. Blend saucen med en stavblender, og smag til med citron, salt og peber.
Kog imens pastaen i rigeligt, saltet vand, til den er al dente. Dræn vandet fra (gem lidt, hvis saucen er for tyk), og vend pasta og græskarsauce, spæd evt. med lidt kogevand. Anret, og top med oregano og rigeligt parmesan. Servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

karamel popcorn