Æble mazarin

Vi spiser alt for meget kage når det er vinter! (well, også når det er sommer – men endnu mere når det er vinter).

Det er ikke mindst fordi, at det er hyggeligt at bage, når det er koldt og mørkt. Og de kager – de spiser jo ikke sig selv!

Her er opskriften på en æblemazarin Ester og jeg bagte sidste weekend. Den er super nem og viiiiiirkelig god. Især med tyk cremefraiche til.

 

Opskriften er til ca. 6

Mazarin:

250 g marcipan

200 g sukker

200 g blødt smør

75 g mel

4 små æg

smør til formen

Topping:

1-2 æbler

1 spsk. kanel

3 spsk. sukker, gerne perlesukker

 

 

ester mazarin

 

Riv marzipanen (det er nemmest hvis den er helt kold).

Pisk smør og sukker lyst og luftigt og pisk marcipanen i. Tilsæt æggene et ad gangen og sigt derefter  mel i. Pisk massen sammen, men overpisk ikke. Den skal bare lige være samlet.

Fyld dejen i en dyb tærteform.

Skær æblerne i skiver og vend dem med kanel og sukker. Læg dem på toppen af kagen og tryk dem let ned.

Bag kagen ved 180 grader (ikke varmluft) i ca. 40-45 minutter, eller til den er gennembagt (tjek evt. med en strikkepind).

Servér kagen lun, gerne med cremefraiche.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

 

2 thoughts on “Æble mazarin

  1. Vi kender vist alle det med fristelser i den kolde tid. Mon ikke det er på vej til at vende nu? Det ser da ud til, det kun er nattefrost vi kan rammes af lidt endnu – men dagstemperaturerne kommer nu op i nærheden af de tocifrede tal.
    Lækker opskrift 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *