Nutellamælk

Rødbedegrød (jo, jo….det holder!)

Jeg er ret glad for grød om morgenen. Her bliver den fin, sund og lyserød af lidt rødbede! Jeg har brugt mandelmælk, men vand eller almindelig mælk kan bruges i stedet.

Sød med honning eller ahornsirup, hvis I har lyst (jeg har ALTID lyst til ahornsirup!)

Opskriften giver grød til 2-3 personer.

 

1 dl groft valset havregryn
½ dl rugflager (eller flere havregryn)
1 spsk afskallede hampefrø (kan undlades)
1 tsk vaniljepulver eller korn af ½ stang vanilje
1 dl fint revet rødbede
3 dl vand
2 dl mandelmælk
1 nip salt
Topping:
2-3 friske eller tørrede figner
ristede mandler
tynde skiver af rødbede
evt. lidt ahornsirup

Kom havregryn og rugflager i en gryde med hampefrø, vanilje, rødbede og vand. Lad det koge op. Tilsæt mandelmælk og et nip salt og kog grøden under omrøring, til den er lind og lækker. Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt.
Servér grøden toppet med bær, mandler, rødbeder og evt. sirup.
Servér straks.

 

opskrift og styling: Louisa lorang

foto: Maria Warnke Nørregaard

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutellamælk