ferskenis

verdens bedste ferskenis

Denne opskrift er fra min bog: Mit Cowgirl Køkken.
Jeg fandt på den på et besøg til Fredericksburg, Texas. Fredericksburg er nemlig en fersken-by (I kid you not!) De har fersken ALT i byen, og holder fersken festival, når sæsonen peaker.

Jeg har smagt gode ferskner i mit liv. men ingen som dem fra Fredericksburg! De er fantastiske!

Det er altid vigtigt at du vælger moden frugt til dine desserter. Men her er det afgørende! Lav den kun af helt modne og smagfulde ferskner. Så bliver du til gengæld sendt til ice cream-heaven!

Husk i øvrigt, at du kan finde mange flere opskrifter på louisalorang.dk og i mit online magasin Lorang&Co. 

Opskriften giver ca. Ca. 1 ½ liter is

½ liter sødmælk

½ liter piskefløde

100 g sukker

100 g glykose (fås i specialvarer og hobbybutikker)

1 nip salt

6 æggeblommer

100 g sukker

FYLD

350 g modne ferskner

1 dl sukker

¼ dl citronsaft

 

Kom mælk, fløde, sukker, glykose og salt i en gryde og lad det koge op stille og roligt under omrøring. Sukker og glykose skal være smeltet.

Pisk æggeblommerne let luftige med 100 g sukker.

Pisk halvdelen af den varme mælk over i skålen med æggeblommerne. Hæld massen tilbage i gryden og pisk over svag varme. Pisk til massen tykner en smule. Det tager ca. 5-8 minutter, så hav tålmodighed.

Hæld massen over i en kold skål, pisk fortsat.

Sæt massen i køleskabet indtil den er helt kold.

Halvér imens fersknerne og kassér stenene. Skær fersknerne i tern og vend dem med sukker og citronsaft (skrællen skal være på). Sæt dem i køleskab i mindst 2 timer. Vend i dem undervejs.

Sigt saften fra fersknerne og vend den i den afkølede ismasse. Sæt fersknerne tilbage i køleskab.

Kør isen på en ismaskine til den er klar. Vend fersknerne i den bløde is og sæt isen i fryseren indtil brug. Jeg synes den er bedst dagen efter.

Servér isen i skåle eller vafler.

 

Opskrift& Styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

 

 

Skriv et svar