scarpetta

scarpetta

Jeg er vild med at spise ude. Og meget gerne sammen med mine unger.

Heldigvis er der masser af restauranter, hvor både ungerne og vi voksne, bliver glade.

Jeg er klart mest til helt afslappede, ikke for dyre og gerne restauranter der kan køre maden lidt hurtigt.

Scarpetta – Islands Brygge, er en af dem der passer fint på en hverdags midda i min familie. Super betjening, hurtig mad, pizza, oste, vino, tatar, pasta – præcis som vi orker det.

Se menu, åbningstider mm her.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

 

 

 

 

madklubben – admiralgade

madklubben admiralgade

Man kan sige meget om de billige koncept restauranter, som både Madklubben og Cofoco har væltet byen med. Men effektivt det er det!

Sidst jeg var på Madklubben i Admiralgade, var det uden børn. Jeg skulle til et event og havde lige 1 time til middag med en veninde.

Vi bad om menuen (3 retter) men i en vegetarisk udgave. NO PROBLEM! Og vi fin smuk rødbede tatar og en dejlig hovedret med blomkålscreme, selleri og masser af dejlig smag og sprøde grøntsager. Fandme i orden! Desværre var jeg ikke vild med desserten som var en øllebrød med frossen fløde og orange. Men hold nu op! Ellers var jeg så glad og mæt.

Jeg kommer her også gerne med ungerne, fordi stemningen er fin og uformel, køkkenet hurtigt og ja, det koster jo ikke meget mere end en slimet shawarma!

Vi var to damer, der spiste 3 retter hver – og drak Pellegrino til. Vi betalte under 500 kr. til sammen! Det er sgu da rørende…….

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

Find menu og info om madklubben, Admiralgade her!

yatai – copenhagen streetfood

yatai

Jeg bor på Christianshavn. Og jeg kan (nok endda uden at fornærme mange) godt indrømme, at det er ikke er verdens navle for god take-away! Der er faktisk ikke noget jeg gider spise (udover at jeg er vild med at hænge på Morgenstedet på Christiania en dejlig sommerdag). Men da Papirøen åbnede op og Copenhagen Streetfood smækkede dørene op til en bunke små madboder, så ER der faktisk noget jeg har lyst til!

Ny på banen i hallen og klart en af mine favoritter er YATAI af Jens Rahbek. Yatai er grillede spyd – alt fra laks til lever, og med smækker dressing og gear. Jeg synes det er skønt!

Jeg er en sulten dame, så da jeg sidst var forbi så min tallerken sådan ud; 5 spyd, japansk kartoffelsalat og tangsalat (jeg droppede ris, så den er ikke helt typisk – og en smule dyrere end normalt). 100 kr. betalte jeg og var glad og mæt.

Ungerne lod sig ikke lokke af spyd den dag. De faldt i pizza-fælden. Men det er bestemt også helt i orden pizza, derude på Papirøen.

Følg med i hvad du kan spise og hvad der sker! Der er åbent og skønt! Også selvom det er vinter. (OG ungerne kan stå på løbehjul eller spille ved fodboldbordet, mens jeg spiser mere!!)

copenhagenstreetfood.dk

Tekst & foto: Louisa Lorang

lillebror

Lillebror

Det er altid dejligt med steder der åbner allerede klokken 8. Det passer mig både til møder, alenetid eller til liiige at snuppe en kakao og en berliner med min yngste, inden børnehave.

Lillebror har simple , fine ting. Jeg bliver altid glad for en berliner og en hjemmelavet pølse (eller måske i modsat rækkefølge).

Jeg savner dog noget frisk! Måske en frisk juice? Det ønsker vi os. Men vi nyder KLART at komme og hænge ud og snuppe en bid hjemmelavet snask.

 

Lillebror ligger på Jarmers Plads, og har åbent i hverdagene fra 8-22.

Læs mere om Lillebror her.

 

tekst og foto: Louisa Lorang

sticks’n’sushi

sticks n sushi

Vi er fans! Skal vi have sushi (og det skal vi jo!), er det klart vores favoritsted. – uanset om det er take-away eller eat-in.

Jeg er glad for Sticks på Tivoli Hotellet. Her kan man nyde udsigten og gynge en tur.

Ester er den største fan! Hun kan spise sushi til hun tuder af mæthed. Og pt. er hun fan af deres sumo børnemenu, der både har nigiri, sticks, maki og grønt mm.

Jeg er vild med deres sashimi (selvom jeg holder en prego-pause) og vild med at spise ude med min datter!

Læs mere om sticks’n’sushi her.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

dyrehaven

dyrehaven

Jeg er vild med at spise morgenmad ude. Men der er ikke såååå mange steder, hvor jeg bliver rigtigt glad.

Det bliver jeg hos Dyrehaven på Vesterbro!

Ikke så meget pjat. Alle kan være med, for priserne er så venlige, ungerne er velkomne, køkkenet er fleksibelt og steminingen er perfekt til morgenmad.

Sidst jeg var forbi nuppede jeg en Æg Benedicht og resten af familien slog sig på mysli, yoghurt og ostemadder.

Stilen er simpel og jeg er fan.

Tjek dem selv ud her.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

wagamama

wagamama

Vi har spist på wagamama siden, min nu 8 årige datter, var baby. Hun har spist deres ramen, siden hun kunne sidde op!

Jeg kan lide det uformelle, hurtige, at der er sunde valg og at der er plads til ungerne!

Jeg er mindre vild med, at maden aldrig kommer samtidig – Jeg ved det er deres koncept, men det er irriterende!

Vi kommer stadig ikke uden om ramen til min datter, chichen katzu curry til min søn.  Og til mig: Altid blæksprutte, ofte gyoza og så en hovedret, som jeg naturligvis aldrig kan spise, fordi jeg er glad for forretter.

Det fede er, at man kan komme direkte fra gaden. Også selvom man er mange.

Sidst var vi der, var det med de søde fra Pigs in a Pie og Moderliv. Masser af unger, masser af plads og alle var glade for maden.

Vi kommer igen og igen. Og ungerne vælger altid det samme!!!

Der er i øvrgt kommet en ny Wagamama i byen. Lige ved Frederiskberg station, og i belejlig afstand til Falkoner Biografen. Perfekt!

Her kan du se hvad der ellers er på menuen.

 

Foto: Louisa Lorang

bollyfood

Bollyfood2

Især min søn er den vildeste fan af butterchicken. Og indisk er best met take-away, der passer mig fint. Vi stopper gene i Kødbyen hos Bollyfood, for at få tanket krydder- og smørdepoterne op!

Jeg ender oftest med en mix sabzi (vegetarisk curry), men ungerne gerne deler både en butter chicken og en Mumbai Morningstar lassi (banan & mynte) der viiiiirkelig også er god!

Det er hurtigt og billigt, og klart et af vores fortrukne take-away steder – også selvom vi ikke er naboer!

Bestil direkte hos Bollyfood eller brug f.eks. Just-Eat.

Tekst & foto: Louisa Lorang

grill royal

burger grill royal

Vi er så glade for burger i min familie. Og ikke mindst dem fra Grill Royal! Her er det tilladt at bede om doggy bag (og det holder! Uanset om man har børn med eller hvad) og der er sååå mange pommesfritter, at man tror det er løgn.

Jeg er vild med den amerikanske sennep og den saltede agurk og mine unger er vilde med, at de kan bestille burgeren som den vil.

Og hey! Så har de også en anstændig tatar og simple muslinger, hvis du nu ikke orker burger!

Info:

Grill Royal

Kongens Nytorv 26
1050 København K
Tlf: 38 41 41 64

Foto: Ester E

saltimporten, malmø

Saltimportan

Vi er vilde med Malmø. Enten med en enkel overnatning, eller bare som en en-dags-tur.

Tager man til Malmø en hverdag, er der skøn tradition for at de fleste spiser deres frokost ude. Det betyder dejligt meget liv i gaderne, fyldte restauranter, masser af valgmuligheder og billige, gode frokoster.

Et af mine favorit frokoststeder i Malmø er Saltimporten, der ligger på havnen. (der ligger også en i centrum, men der har jeg ikke været). Der er to retter at vælge i mellem. fisk/kød eller vege. Det er billigt, skønt og enkelt og man henter selv i klappen og spiser ved langborde.

Jeg nød en vegeret sidst jeg var forbi, men masser af korn, rødbeder og mayo. Ungerne fik laks og vi var alle glade.

 

Fakta: Saltimporten, Hullkajen, Grimsbygatan 24, Malmö

Åbningstider: mandag til fredag 12-14