gul – mens vi venter på sommer

gul

Det regner! MEN jeg fornemmer at der er forår i luften.

Her er min tyvstart på foråret. Med alle mine gule favoritter

Jeg nyder:

Min citruspresser fra Evasolo, som lynhurtigt presser masser af skønne citrusfrugter til min morgenjuice eller til en hurtig sjus (blandet med tonic og gerne lidt gin og cointreu).

De små gule flødeboller fra Summerbird med smag af passionsfrugt!

Nem frugt te – til at tage med, eller til at sætte i køleskabet til iste, fra Growers Cup.

Verdens sødeste clips, formet som små ænder fra Bento and co, til at holde orden på mine papirer og min kalender, som fortsat er helt oldschool og af papir! Den er for 10. år i træk fra Ordning & Reda.

Og sidst men ikke mindst – den skønneste, gule rygsæk fra Blafre, klar til baby Maggie, når vuggestuen engang bliver alvor.

gul

Så god regnvejrs dag derude. Jeg er sikker på at foråret er her!

børn og knive

ester knive

Der er ingen tvivl! Børn bør have deres egen kniv, i en størrelse der passer til deres hånd, så de kan blive trygge ved at være i køkkenet og være med til at skære og hakke.

Min datter er 8 år. Hun fik sin første kniv, da hun var 5-6 år. I starten var det allerbedste at skære i agurk! nemt og man gider godt spise rustikke skiver af agurk, når barnet er færdig med at lege med knive!

Der er stor forskel på hvornår et barn skal bruge kniv! Det afhænger selvfølgelig af barnet, men også af hvor længe det har været med i køkkenet og ja…af os forældre!

Start med at lade dem skrælle med en tyndskræller eller en kartoffelskræller. Og lær dem naturligvis, at en kniv er et værktøj man skal behandle med forsigtighed. Lær dem hvornår de skal ligge kniven fra sig, hvor deres fingre skal være når de skærer og at man selvfølgelig er opmærksom på hvor kniven er!

Min datter har 2 favoritter. De er meget forskellige og ligger også forskelligt i hendes hånd.

ester knive

Den ene er fra OBH Nordica. Den er okay-let og nem at styre. Med stål håndtag, som hende små hænder kan nå rundt om.

Den anden er fra Tojiro og har træskæft. Også god til hendes hånd.

Hun bruger begge og faktisk er det vigtigt for hende, at det er hendes (læs: Jeg må ikke bruge dem!)

Well, snit og hak og husk at vær modig!

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

glasskål fra Holmegaard

holmegaard2

Jeg er vild med disse skåle fra Holmegaard. De er fine, enkle og rå med det lækre læderhåndtag.

Jeg bruger dem på ungernes værelse, i stuen, køkkenet og gerne til alt fra potteplanter, tusser, æbler eller andet. Så fine!

Jeg er størst fan af dem der ikke er frostede, men begge er fine.

Tjek Holmegaard.dk for nærmeste forhandler. Priser fra 249 kr.

 

Tekst: Louisa Lorang

Foto: Pressefoto