mit cowgirl køkken- the roadtrip

Mit_cowgirl-koekken_Page_073-03

Det er vist ingen hemmelighed at jeg er vild med det Texanske køkken!? Med tacos, pies, BBQ, margaritas, bønner, ferskner, lime, grapefrugter, bøffer, østers, friturestegt ballade og meget mere.

I et år boede jeg helt nede i det sydligste Texas. Jeg var 15 år og kom fra (nogenlunde) sunde vaner, Østerbro og var såååå klar til at forlade reden.

Og man må sige at jeg kom væk! Fra Østerbro til det sydligste Texas er noget af en forandring. På alle måder!

Mit_cowgirl-koekken_Page_087-03

Maden var crazy! Alt det jeg ikke fik som barn og teenager, flød i stride strømme. Fritter, sodavand, fedtede pizzaer og alt det andet!

Den gang gik jeg all in. Åd det hele. Godt og dårligt snask, forstås. Nu er jeg trods alt mest betaget af de smækre snask. F.eks. frisklavede tortillas med kød eller grønt, lidt guacamole og en røvfuld frisk salsa – det er svært at slå!

Siden min første bog, har jeg drømt om at beskrive det Texanske køkken. Dele opskrifterne og stemningen.
Sidste år fik jeg endelig muligheden. Min familie (mand og 2 børn) og jeg, fløj til Houston for at begynde en 6 ugers tur rundt i Texas. Eneste regel: Spis alt hvad I kan!

Vi rejste i 6 uger i sommerferien. Det er VARMT! Vi spiste det meste og siden har jeg omdannet alt den mad, til opskrifter der (forhåbentlig) er brugbare i et dansk køkken.

For første gang skulle jeg selv fotograferer til en bog! Jeg har altid været privilegeret og arbejdet med nogle af de skønneste fotografer, så det var klart grænseoverskridende at skulle stå for stemningsbillederne selv!

Mit_cowgirl-koekken_Page_118-01 Mit_cowgirl-koekken_Page_194-01 Mit_cowgirl-koekken_Page_087-02

Et simpelt, let forstårligt kamera var en stor hjælp! Jeg hader brugsanvisninger, så jo nemmere et produkt kan gennemskues uden, des bedre!

Jeg er faktisk glad for at fotograferer og selvom jeg er totalt urutineret, synes jeg faktisk at jeg slap okay fra det! Ingen tvivl om, at jeg gerne vil prøve igen.

Med mine (og min mands) fotos fra vores tur, 6 uger med fantastiske oplevelser for både de voksne og ungerne, munden fuld af mad og med følelsen af, at det bestemt ikke er sidste gang vi rejser på den måde, udkom Mit Cowgirl Køkken endelig denne sommer!

Det var sådan en fornøjelse at lave den! Jeg håber også at den er en fornøjelse at kigge i, og måske at bruge!

Yiiiihaaaaa og rigtig smuk sommer derude!

Mit_cowgirl-koekken_Page_195-02

Tekst og fotos: Louisa Lorang & Benjamin Ekerot

Kamera: Nikon

moonshine

moonshine

Sidste år tog min familie og jeg på roadtrip i Texas.

Udover en masse fantastiske oplevelser, kom der også en bog ud af det. Mit cowgirl Køkken er en bog jeg har ønsket mig at lave de sidste 8 år! Det er min fortolkning af noget af det bedste fra Texas. Alt fra østers, ceciche, tacos og BBQ.

På turen var vi blandt andet i Austin, der er en af mine favorit byer.

Et af de skønne stede at hænge ud – med eller uden børn, er Moonshine! Restauranten er altid proppet, drinksene er stor, kolde og gode og maden er skøn, klassisk, fedtet, men alligevel anderledes og en fornøjelse! Du finder alt fra shrimp-corn-dogs, burger, ribs og salater til appelpie, vafler med friturestegt kylling og oldschool steaks. Men det hele holder! Også selv om der er mange klichéer i mellem.

Så tjek det ud, hvis du hænger ud i Austin!

Moonshine – Austin

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

ninfas on navigation – houston

ninfa

Sidste sommer rejste jeg rundt i Texas med min familie, for at spise alt det vi kunne! Jeg har boet i Texas som helt ung, og har i mange år, drømt om at skrive en bog med min fortolkning af nogle af de bedste retter fra Texas.

Bogen er endelig blevet en realitet! Mit Cowgirl Køkken udkom 30. april, og kan fås i min shop, eller hos boghandlere landet over. Få 50 kr. i rabat indtil på søndag, ved at skrive

cowgirl

i kuponfeltet!

Et af de bedste stop vi gjorde på turen, var på den mexicanske restaurant Ninfas i Houston! Så fantastisk! Her er mamasitas der presser tortillas, iskolde margaritas, tilpas fede bønner og sprøde chips. Ceviche, frøer, fajitas og masser af spice! Jeg elsker det sted, og savler nærmest mens jeg skriver dette!

Så er du i nærheden af Houston, så husk at stop hos Ninfas! Bordbestilling er en særdeles god ide!

Ninfas, on Navigation, Houston.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

la gloria, san antonio

la gloria

Jeg er ret pjattet med Texas. Ikke mindst på grund af maden!

I San Antonio er der så mange restauranter jeg elsker! En af dem jeg elsker højest er La Gloria, der ligge i Pearl Brewery, tæt ved Riverwalken. (Der ligger alt hvad du orker at spise i Pearl. Spis ikke på Riverwalken!)

Det er mexikansk streetfood af kendis-kokken Johnny Hernandez, og det er snasket, fedt, sprødt og præcis som man ønsker sig! Deres margaritas er store og iskolde – og jeg savner det hele, hele tiden!

Skulle du tilfældigvis komme forbi, så MÅ du spise der. Og seriøst! Skal du til Texas og ved ikke hvor du skal spise, så smid mig en mail! Der er så meget godt!

 

Foto & tekst: Louisa Lorang

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

OG er du fan af snask, tex-mex og pinlig amerikaner mad, så glæd dig til april. Der udkommer MIT COWGIRLKØKKEN (endelig!)

lilla kafferoesteriet, malmø

lille kafferisteri

Der er masser af steder, der er et besøg værd i Malmø.

Dette lille kafferisteri i centrum af Malmø, er et af de steder vi ofte stopper. Der er kaffe og kage og der er ingen der spare på glasuren. Og selvom det hele er simpelt og knapt så overraskende, er det stadig skønt med en pause midt i byen.

Her har vi fået kagesulten stillet af gulerodskage med høj glasur!

lillakafferosteriet.se

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

saltimporten, malmø

Saltimportan

Vi er vilde med Malmø. Enten med en enkel overnatning, eller bare som en en-dags-tur.

Tager man til Malmø en hverdag, er der skøn tradition for at de fleste spiser deres frokost ude. Det betyder dejligt meget liv i gaderne, fyldte restauranter, masser af valgmuligheder og billige, gode frokoster.

Et af mine favorit frokoststeder i Malmø er Saltimporten, der ligger på havnen. (der ligger også en i centrum, men der har jeg ikke været). Der er to retter at vælge i mellem. fisk/kød eller vege. Det er billigt, skønt og enkelt og man henter selv i klappen og spiser ved langborde.

Jeg nød en vegeret sidst jeg var forbi, men masser af korn, rødbeder og mayo. Ungerne fik laks og vi var alle glade.

 

Fakta: Saltimporten, Hullkajen, Grimsbygatan 24, Malmö

Åbningstider: mandag til fredag 12-14

chinatown, singapore

chinatown4

Vi har holdt jul i Singapore. Det har været en super fantastisk oplevelse, og selv ungerne gik med til at bytte flæskesteg og snevejr ud med monsoonregn, nudelsupper og 30 grader.

chinatown2  chinatown dim sum

Et af mine favoritsteder i Singapore er Chinatown. Jeg er vild med at hænge ud og kigge på billigt bling, bling. Se på deres smukke tempel og ikke midst spise i deres madgade – Smithstreet.

Vi var glade for både kokosvand, satays og ikke mindst dim sum, som vi indtog hos Tak Po.