barnets bog

min lille skat

Da jeg fik min datter for 8 1/2 år siden, startede jeg en barnets bog. Jeg blev aldrig færdig, men fik da skrevet lidt facts og samlet lidt lykønsknings-kort.

Da jeg fik min søn for 5 1/2 år siden, nåede jeg ikke at købe en barnets bog.

Nu har jeg netop fået mit tredie barn. Og min datter, der jo er 8 1/2, har mindet mig om vigtigheden i, at få skrevet lidt om vores lille baby……Hun synes det er så hyggeligt at udfylde sådan en bog, så ansvaret er hendes!
Jeg tror faktisk endelig, at det lykkes os at få en hel bog fuld af minder!

 

Vi har valgt “min lille skat”, der er super fin og indeholder plads til alt  det man vil huske- også små lommer, til f.eks. udklip, billeder eller lign.
Og så passer den til både drenge og piger (hvis man går op i det).

Bogen er udgivet på forlaget  Carlsen og fås hos boghandlere landet over og koster ca. 150 kr.

 

Tekst og foto: Louisa Lorang

 

 

baaaaaaabyyyyyyyyy

maggie

Endelig kom min lille pige!

Hun kom 12 dage senere end forventet og er (som alle babyer) det smukkeste.

Og så starter det hele! Hvis du er i tvivl – så mener jeg den slags her……

 

Du ved at du er nybagt mor (uanset antal af børn!) når: 

  • du er så sulten!
  • du tænker at 15 minutters søvn virkelig var skønt. Lidt men godt, så ønsker du dig bare 15 timer til.
  • du æææææælsker din barm!
  • du overvejer, om det er vigtigst at tisse eller spise morgenmad (du ved at begge dele måske ikke kan lade sig gøre indenfor en overskuelig fremtid).
  • alle lyde i huset er 1000 gange højere end de plejer.
  • du får ufatteligt lyst til, at køre din barnevogn ind i folk, der ikke rykker til højre på fortorvet.
  • du er mere sulten.
  • dine bryster ved præcis hvornår der er gået tre timer.
  • du elsker din hoppe-vugge, især med snor i, så du kan gynge den uden at rejse dig.
  • der er tis og gylp i din seng, men i stedet for at skifte sengetøj, tænker du; PYT og dækker balladen med et håndklæde.
  • du er stadig sulten.
  • du går gerne i seng før din 5 årige.
  • hvis du er i dårligt humør, lugter du til din baby.
  • et varmt brusebad – alene! – er det mest vidunderlige du kan forestille dig.
  • du kan sove ved siden af en dødsmetal koncert, men du vågner hvis din baby knirker.
  • du kan amme mens du leger med actionmænd, laver mad og undviger din 8 åriges facetime med veninde (der gerne kommenterer på både amning og actionmænd).
  • du har sticks’n’sushi på speed-dial.
  • VAAAAAAAAAAND!!!!!
  • KAAAAAAFFEEEEEE!!!!
  • mere mad! NU!
  • du kan sidde vågen i den dårligeste stilling på 2. time klokken 03 om natten og kigge på din baby og tude af lykke (og måske lidt af søvnmangel).
  • du bliver fuld af 1/2 glas hvidvin.
  • der bliver talt utroligt meget om lort ved middagsbordet.
  • du aner ikke om det er onsdag eller fredag.
  • du ved, at det er den bedste beslutning i dit liv (omend den mindst gennemtænkte).

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

preggo-liv

preggo redigeret

Jeg er nu i 37. uge. Så der er ikke længe til.
Om et par dage, er jeg færdig med at arbejde og kan begynde at tænke på ALT det jeg mangler til min nye baby.
Måske fordi det er mit 3. barn har har intet klar! Som i intet!!!
Alt fra de to andre er givet videre, fordi vi egentlig for lang tid siden mente at 2 børn var nok til os. (det var det bare ikke <3)

Så nu ser jeg frem til at shoppe babytøj, vogn, bleer, sutter og ballade……Det hele naturligvis i en ret-så-køns-neutral farve, da vi bedst kan lide at kønnet er en overraskelse!

Så HEY! Skriv gerne hvis du kan anbefale en lille, city lækker barnevogn/kombivogn, for jeg orker ikke tjekke alle test mm. Taaaaaaak!

Her er jeg top-preggo på Havnen!

 

Tak for foto: Maria Warnke Nørregaard