Citrus-spritzer

citrus spritzer

Jeg tror stadig på, at sommeren kommer igen! Og får jeg ret, kommer denne sjus på bordet, pronto!

Den er perfekt at lave som bowle! Den er nem at mixe og en de fleste godt kan lide. Frisk med masser af citrus og med en let bitterhed fra Aperol.

Nyd den med de sødeste du kender.

Opskriften her er til 10 personer.

 

2 dl citronjuice

2 dl limejuice

8 dl pink grapefrugtjuice

2 dl Aperol

4 dl gin

1,2 liter pink grape sodavand

evt. ½ dl agavesirup

isterninger og citrusfrugter

 

Mix det hele sammen i en bowle eller lignende. Smag til med agavesirup, hvis den mangler sødme. Fyld masser af is og citrusfrugter i og bowlen er klar!

 

TIP: Vælg en sodavand der smager let bittert og ikke for sødt, så får du det bedste resultat.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere opskrifter på ALT for Damerne

 

barnets bog

min lille skat

Da jeg fik min datter for 8 1/2 år siden, startede jeg en barnets bog. Jeg blev aldrig færdig, men fik da skrevet lidt facts og samlet lidt lykønsknings-kort.

Da jeg fik min søn for 5 1/2 år siden, nåede jeg ikke at købe en barnets bog.

Nu har jeg netop fået mit tredie barn. Og min datter, der jo er 8 1/2, har mindet mig om vigtigheden i, at få skrevet lidt om vores lille baby……Hun synes det er så hyggeligt at udfylde sådan en bog, så ansvaret er hendes!
Jeg tror faktisk endelig, at det lykkes os at få en hel bog fuld af minder!

 

Vi har valgt “min lille skat”, der er super fin og indeholder plads til alt  det man vil huske- også små lommer, til f.eks. udklip, billeder eller lign.
Og så passer den til både drenge og piger (hvis man går op i det).

Bogen er udgivet på forlaget  Carlsen og fås hos boghandlere landet over og koster ca. 150 kr.

 

Tekst og foto: Louisa Lorang

 

 

baaaaaaabyyyyyyyyy

maggie

Endelig kom min lille pige!

Hun kom 12 dage senere end forventet og er (som alle babyer) det smukkeste.

Og så starter det hele! Hvis du er i tvivl – så mener jeg den slags her……

 

Du ved at du er nybagt mor (uanset antal af børn!) når: 

  • du er så sulten!
  • du tænker at 15 minutters søvn virkelig var skønt. Lidt men godt, så ønsker du dig bare 15 timer til.
  • du æææææælsker din barm!
  • du overvejer, om det er vigtigst at tisse eller spise morgenmad (du ved at begge dele måske ikke kan lade sig gøre indenfor en overskuelig fremtid).
  • alle lyde i huset er 1000 gange højere end de plejer.
  • du får ufatteligt lyst til, at køre din barnevogn ind i folk, der ikke rykker til højre på fortorvet.
  • du er mere sulten.
  • dine bryster ved præcis hvornår der er gået tre timer.
  • du elsker din hoppe-vugge, især med snor i, så du kan gynge den uden at rejse dig.
  • der er tis og gylp i din seng, men i stedet for at skifte sengetøj, tænker du; PYT og dækker balladen med et håndklæde.
  • du er stadig sulten.
  • du går gerne i seng før din 5 årige.
  • hvis du er i dårligt humør, lugter du til din baby.
  • et varmt brusebad – alene! – er det mest vidunderlige du kan forestille dig.
  • du kan sove ved siden af en dødsmetal koncert, men du vågner hvis din baby knirker.
  • du kan amme mens du leger med actionmænd, laver mad og undviger din 8 åriges facetime med veninde (der gerne kommenterer på både amning og actionmænd).
  • du har sticks’n’sushi på speed-dial.
  • VAAAAAAAAAAND!!!!!
  • KAAAAAAFFEEEEEE!!!!
  • mere mad! NU!
  • du kan sidde vågen i den dårligeste stilling på 2. time klokken 03 om natten og kigge på din baby og tude af lykke (og måske lidt af søvnmangel).
  • du bliver fuld af 1/2 glas hvidvin.
  • der bliver talt utroligt meget om lort ved middagsbordet.
  • du aner ikke om det er onsdag eller fredag.
  • du ved, at det er den bedste beslutning i dit liv (omend den mindst gennemtænkte).

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

graaaaaaaaaaaviiiiiiid!

gravid have

Jep, jeg venter og venter! Og hvis du undrer dig over hvordan det føles, så er her et par bud!

Du ved at du er ualmindeligt højgravid når:

 

  • du starter dagen med et koldt bad.
  • ligegyldigt hvor meget det regner, synes at klipklappere er det bedste fodtøj.
  • glider på ryggen ud af sengen om morgnen, fordi det trods alt er nemmere end at vende sig rundt.
  • betaler dine børn for at samle ting op fra gulvet, du selv har tabt.
  • synes at nøgen er klart den bedste påklædning!
  • tager i Lidl for at købe kakao- og vaniljebudding og er ligeglad med at folk ser dig.
  • din mand støvsuger dagligt!
  • du modtager mellem 75-100 beskeder dagligt med indhold som:
    Hvad laaaaver du? Baby? Er du klar? Hva´så, hvor´n går det? Hvad sker der???
  • du ved hver en lille plukve, hepper på voldsomme veer og store smerter.
  • din 8-årige har lavet et træningsprogram til dig, der består af 75 gange op og ned af trappen og englehop.
  • du umuligt kan have dine unger på skødet mere!
  • din kioskmand spår, at din baby bliver en dreng, fordi du har købt alle hans
    P-tærter.
  • du ikke kan følge med i handlingen i Orange is the new black (de nye afsnit!).
  • du tænker; Oh, well…..måske sku jeg skrive en ny bog!!!?!?!?!

 

Tekst: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard / Kam & co