Rødbedegrød (jo, jo….det holder!)

image

Jeg er ret glad for grød om morgenen. Her bliver den fin, sund og lyserød af lidt rødbede! Jeg har brugt mandelmælk, men vand eller almindelig mælk kan bruges i stedet.

sød med honning eller ahornsirup, hvis I har lyst (jeg har ALTID lyst til ahornsirup!)

opskriften giver grød til 2-3 personer.

 

 

1 dl groft valset havregryn
½ dl rugflager (eller flere havregryn)
1 spsk afskallede hampefrø (kan undlades)
1 tsk vaniljepulver eller korn af ½ stang vanilje
1 dl fint revet rødbede
3 dl vand
2 dl mandelmælk
1 nip salt
Topping:
2-3 friske eller tørrede figner
ristede mandler
tynde skiver af rødbede
evt. lidt ahornsirup

Kom havregryn og rugflager i en gryde med hampefrø, vanilje, rødbede og vand. Lad det koge op. Tilsæt mandelmælk og et nip salt og kog grøden under omrøring, til den er lind og lækker. Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt.
Servér grøden toppet med bær, mandler, rødbeder og evt. sirup.
Servér straks.

 

opskrift og styling: Louisa lorang

foto: Maria Warnke Nørregaard

Chiabowl med kokos og bær

Chia bowl

Denne nemme morgenmad, kan med fordel laves dagen i forvejen og toppes lige inden servering.

Den er sød, blød og pæn! Og smager selvklart dejligt!

Vælg de bær du kan lide! Og er du ikke til kokos, så brug mandelmælk.

Opskriften er til 2 personer.

125 g hindbær

200 g jordbær

1 banan

1-2 bløde dadler (uden sten)

2 dl kokosmælk

1 dl chiafrø

1 nip salt

Topping:

hindbær og blåbær

lidt kokosflager

1 banan

1-2 tsk chiafrø

 

Bland bær, banan, dadel og kokosmælk sammen i en blender. Rør chiafrø i og sæt massen i køleskab natten over i to skåle. (tildækket).

Servér næsten morgen toppet med bær, kokos, banan og evt. lidt chiafrø

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

regi: Brostecopenhagen.dk med flere

Smoothiebowl

14.16 04 Shakes and greenies

Der er noget super luksuriøst over en morgenmad som denne! Lav den til dig selv, dine unger eller til alle! Både lækker som morgenmad eller dessert.

Du kan finde både kakaonips, acaí og masser af andet i din lokale helsekost.

Vær obs på at du vælger bær, der må spises fra frost!
Opskriften giver to store skåle. Så til 2 sultne eller 3-4 som en lille snack.

 

2 modne bananer, frosne

2 tsk acaipulver

2 dl frosne solbær

125 g blåbær

2 dl mandelmælk

Topping:

1 banan, i skiver

2 spsk frosne solbær eller blåbær

lidt friske hindbær

lidt kakaonips

 

Blend banan, acai, solbær, blåbær og mandelmælk til en tyk shake.

Fordel den i to skåle og top med banaskiver, bær og kakaonips. Servér straks.

 

TIP: Jeg fryser gerne modne bananer, så jeg har til shakes. Pil dem og frys dem hver for sig i fryserposer. De er også gode at spise som de er .

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Royal Copenhagen, Mona Vander med flere

 

boghvedeknas

boghvedeknas

du kan købe hel boghvede i de fleste supermarkeder. De er super lækre kogte, måske i stedet for ris – eller ristede, som her i sødt selskab – lige til at toppe på yoghurten.

2 dl hel boghvede

lidt olivenolie

2 dl havregryn

1 spsk. stødt kardemomme

1 nip salt

5 spsk. flydende honning

 

Rist boghveden i lidt olivenolie på en varm pande i 4-5 minutter. Kom havre ved og rist i yderligere ca. 1 minut.

Tilsæt kardemomme, salt og honning og lad det hele bruse op.

Hæld knaset over på bagepapir og lad det køle.

boghvedeknas

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine aller-sundeste opskrifter HVER uge i ALT for Damerne

Grød (der smager liiiidt som gulerodskage!)

groed a la gulerodskage

Vi er totalt splittet i sprøgsmålet om grød eller ej, her i min lille familie.

Pt er vi 3 mod 2.

Vi nyder til gengæld både grød kold, varm, raw, snasket og sund!

Her er en af favoritterne!

Her er nok til 2-3 personer (alt efter sult og størrelse)

 

1 dl fint valsede havregryn

½ dl rug gryn

¼ dl chiafrø

¼ dl afskallede hampefrø

1 æble, revet

1 gulerod, revet

2 tsk stødt kardemomme

½ tsk stødt allehånde

2 tsk stødt kanel

½ dl rosiner

2 bløde dadler, hakkede

½ dl hakkede valnødder

1 nips salt

4-5 dl kogende vand

Topping:

tyk yoghurt

1 æble i tern

lidt hakkede valnødder

revet citronskal

ahornsirup

 

Grød:

Kom gryn, revet æble, revet gulerod, krydderier, rosiner, hakkede dadler, valnødder og salt i en gryde og hæld kogende vand over. Kog grøden under omrøring i 3-6 minutter. Spæd med vand efter behov. Smag til med krydderier – måske skal den sparke lidt mere?

Servering:

Anret grøden og top den med yoghurt, æble, nødder, citronskal og sirup. Servér straks.

 

TIP: Grøden kan også sagtens spises uden topping. Den er fint sød af det tørret frugt og krydderierne. Chia og hamp kan undlades.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Don´t spill, Housedoctor, Lyngby Porcelæn med flere

 

figenpålæg

figenpaalaeg

Denne opskrift er nem og hurtig at lave og det er oplagt at lade ungerne selv lave den, eller lade dem være med.
Den er også nem at bruge, da dette figenpålæg bare skal smørres på brødet og ikke skæres som figenpålæg normalt skal.

Brug den i madpakken, på morgenbordet eller som mellemmåltid på et stykke knækbrød.

Den er fra min bog MADPAKKEBOGEN, der stadig kan fås i min lille shop.

Vælg de bløde, lækre figner til denne opskrift.

 

Opskriften giver 1 glas

 

300 g tørrede figner

1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal

1 spsk. kakao

1 nip salt

Klip stilkene af fignerne og blend figner, appelsinskal, kakao og et nip salt i en foodprocessor. Kom lidt saft fra appelsinen i, hvis dit figenpålæg skal være ekstra smørbart.

Brug figenpålæget på rugbrødsmadder eller på grovbrød.

 

TIP: Du kan selvfølgelig lave denne opskrift uden kakao og appelsinskal. Hvis du bruger meget tørre figner, kan du overhælde dem med kogende vand og lad dem trække 3-4 minutter inden brug.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto fra Madpakkebogen: Stine Chritiansen/skovdal.dk

 

 

 

blåbær smoothie med hamp

blåbærsmoothie

Denne smoothie er super skøn som en hurtig morgenmad, dessert eller mellemmåltid.

Ungerne kan selv lave den, men tjek lige at låget til blenderen er ordentligt på!

 

2-3 glas

 

2/3 dl afskallede hampefrø

2 modne banan

125 g blåbær

1-2 bløde dadler, uden sten

6 dl iskoldt vand

 

Kom hele balladen i en blender og blend 1-2 minutter.

Servér kold, evt. med isterninger.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

banan pandekager

Bananpandekager

De her pandekager er perfekte til morgenmad de dage, hvor I har lidt ekstra tid.

Top med sirup eller lad være.

Mine unger er vilde med dem – så det er oplagt at hive dem med i køkkenet.

 

Opskriften her giver 6-8 små pandekager

 

 

2 modne bananer

3 æg

1 tsk. stødt kardemomme

en smule olie til stegning

1 håndfuld blåbær

evt. lidt ribs

evt. lidt ahorn- eller agavesirup

 

Mos bananerne godt og pisk dem sammen med æg. Tilsæt kardemomme. Steg 6-8 små pandekager i lidt olie på en varm pande. De ligner små tykke amerikanske pandekager.

Top med blåbær og evt. ribs og agave og servér straks.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

wulff & konstali

wulff og konstali

Det er sjældent at jeg gider spise min brunch ude.
Men hos Wulff & Konstali gider jeg bestemt at spise.
Jeg er vild med menukortet. Vælg en masse småting, og få det præcis som du vil have det!

Perfekt til besværlige damer til mig – og perfekt til mine unger.

Jeg var forbi for lidt tid siden og valgte grapefrugt, avocado, hummus, rugbrød med chokospread, grød og æg! LYKKELIG!

Der er intet der overrasker, men alt var fint og simpelt.

De har en hel bagerbutik på stedet, men jeg har stadig til gode at prøve andet end det rugbrød, der fulgte med min brunch. Men jeg tror på det!

Wulff & Konstali ligger både på ydre Amager og på Islands Brygge. Tjek lige åbningstider og hvornår der er morgenmad hvor!

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

 

 

raw grød med kakao og bær

Rawgroed

Der er delte meninger om kold grød i min familie. Vi er to for og to der er MEGET i mod! Min søn og jer er dog fans! Vi nyder grøden i alle mulige afskygninger.

Her er den med kakao og sommerbær og jeg er altså fan!

Sæt en portion over til i morgen og nyd hvor nemt det er at vælge ud af sengen og maden er klar!

Vil du prøve en anden version af rawgrød – så klik over på louisalorang.dk

Morgenmad til 3-4

2 dl havregryn

½ dl chiafrø

2 spsk kakao

2 spsk kokosmel

1 tsk stødt kardemomme

2 spsk afskallede hampefrø (kan undlades)

1 nip salt

5-6 dl mælk, f.eks. skummetmælk eller mandelmælk

topping

1 håndfuld blåbær

1 håndfuld jordbær, i mindre stykker

1 banan i skiver

evt. lidt flydende honning

evt. lidt hakkede nødder eller kokosflager

Bland havregryn, chiafrø, kakao, kokos, kardemomme, hampefrø og salt sammen. Fordel blandingen i 3-4 sylteglas eller lign og rør mælken i. Sæt låg på og sæt grøden i køleskab natten over.

Tag grøden ud, rør den sammen og top den med bær, banan og evt. honning og nødder. Servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Model: Cille

Foto: Anders Schønnemann

Kjole: Edith & Ella