Fyldte, bagte kartofler

bagte-kartofler

Det er nem aftensmad at lave bagte, fyldte kartofler. Også for børn, hvis de har en maddag!

Og selvom det måske virker lidt 80’er agtigt, så prøv lige igen! Det er nemlig super godt!

HUSK dog: At børn ikke bør spise for meget tun!

Spis salat til.

 

Opskriften giver 6 bagte kartofler – beregn 1-2 per per

6 store bagekartofler

olivenolie

300 g tun i olie eller vand

3 spsk skyr eller tyk yoghurt

1-2 spsk mayonnaise

1-2 tsk dijonsennep

salt og peber

200 g broccoliskud (eller broccoli)

1 rødløg

1 avocado

purløg

 

Tænd ovnen på 200 grader. Skrub kartoflerne. Dup dem tørre og læg dem på bagepapir på en bageplade. Snit i kryds i kartoflerne med en skarp kniv.

Bag dem i den varme ovn i ca. 1 time, eller til de er helt møre.

Rør tun med yoghurt, mayonnaise og sennep. Smag til med salt og peber.

Damp broccoliskud (eller små buketter af broccoli) i en smule kogende, saltet vand i 1-2 minutter. Dryp godt af.

Snit rødløget fint og skær avocadoen i tern.

Snit purløg fint.

Fyld de varme kartofler med tun, broccoli og avocado top med rødløg, purløg, salt og peber.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

 

Nutellamælk

nutellamilk

Det her smager sååå skønt. Og er totalt uden ballade. Den smager (næsten) af nutella, fordi den primært er lavet af dejlige hasselnødder.

Servér den iskold, nyd den i en shake (f.eks. blendet med banan og kakao) eller hæld den på dit morgenmadsprodukt, når det skal være ekstra luksus.

Ungerne kan endda selv lave den!

Opskriften giver lidt giver 1/2 liter mælk

 

150 g hasselnødder

koldt vand til iblødsætning

4-5 bløde dadler, uden sten

korn af ¼ stang vanilje (eller 1 tsk vaniljepulver)

7 dl koldt vand

et nip salt

 

Sæt nødderne i blød i køleskab natten over i koldt vand der dækker.

Skyl nødderne, dryp dem af og blend hasselnødder med dadler, vanilje og 7 dl iskoldt vand. Blend i 2 minutter eller mere, til mælken er glat og lækker.

Sigt mælken gennem et klæde eller en etamine og servér iskold.

 

TIP: Pulpen kan bruges i bagning, eller måske i tykke pandekager

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

Grillet skaldyrssalat

Louisa Lorang_Grillet skaldyrssalat

Sponsoreret indlæg, lavet i samarbejde med Kosan Gas

Du kan købe rensede 10-armede blæksprutter hos de fleste fiskehandlere. Ellers er de ALTID at finde i fryseren hos asiatiske købmænd.

Skyl dem og dup dem tørre inden brug.

Vælg altid rejer der er fra bæredygtigt, økologisk opdræt – eller vilde, hvis du ser dem.

OG sæt ungerne til at rense blæksprutter, hvis du finde dem urensede. I det mindste bare skelet og næb er vidunderlig underholdning! – på et tidspunkt spiser de også med !

 

Opskriften passer til 4 som forret.

 

400 g renset blækspruttetuber (10-armede)

200 g store, rå rejer

200 g store kammuslinger

lidt olie

salt

DRESSING

1 rød chili, eller efter temperament

saft af 3 lime (evt. mere lime)

½ spsk. sukker

¼ dl fiskesauce

DESUDEN

1 bundt forårsløg

1 stort bundt koriander (3-4 håndfulde)

 

Flæk blækspruttene og åben dem så de ligger med den indvendige side opad. Snit små terne i kødet, men skær ikke igennem. Del sprutterne i 5-6 stykker, alt efter størrelse.

Pil rejerne.

Fjern den lille muskel på siden af kammuslingerne.

Vend blæksprutter, rejer og kammuslinger med en anelse olie.

Grill dem på en utrolig varm grill. De skal have ½-1 ½ minut. Krydr med salt.

DRESSING

Flæk chilien og hak den fint Fjern evt. nogle af kernerne, hvis du ikke vil have salaten for stærk (dog ikke alle, den skal bide lidt). Rør limesaft med sukker til sukkeret er opløst. Kom chili og fiskesauce i og smag til.

SERVERING

Snit forårsløg fint og koriander groft.

Vend de varme, grillede skal-og bløddyr med dressingen. Smag til, evt. med mere limesaft, den må gerne være godt syrlig. Vend til sidst bunker af koriander og forårsløg i og servér straks.

 

TIP: Salaten kan spises som den er eller med godt brød. Jeg er vild med at spise den cheviche-style med majstortillas til. De er såååååå godt!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto & styling: Ditte Ingemann

Bean quesadillas

15.16 02 Bønner

Jeg er totalt vild med quesadillas. Og denne simple version er helt glimrende til aftensmad i min bog!

Baby Miss Maggie spiser dem med bønner og det hele (uden chili) De store tager dem klassisk med ost! Og dog toppet med masser af salat og ballade. Jeg er fan af bønner. Morgen, middag og aften! Bønner rocks!

 

Opskriften her er til 3-4 personer.

 

Bønner

1 lille løg

2 fed hvidløg

olivenolie

1 spsk smør

250 g kogte pintobønner

1 dl kogende vand

1 spsk chipotle i adobe (eller anden chlisauce)

2 tsk knust spidskommen

salt

Salsa:

3 tomater

1 rødløg

1 grøn chili

1 håndfuld koriander

saft af 1 lime

salt

Quesadillas:

8 tortillas

200 g ost, gerne cheddar eller gryere

100 g babyspinat

2 hjertesalater, snittede

limebåde

evt. yoghurt og chilisauce

 

Bønner:

Hak løg og hvidløg fint. Sautér det i olivenolie og smør på en varm pande, uden at det tager farve. Kom bønnerne på og tilsæt vand. Kog lidt op. Blend eller mos og smag til med spidskommen og salt.

Salsa :

Hak tomater, løg, chili og koriander og vend dem sammen med lime og salt.

Quesadillas:

Fordel bønnemos, revet ost og spinat på 4 tortillas. Top med de sidste 4 og steg dem en ad gangen på en varm, tør pande. De skal have ca. 1-2 minutter på hver side.

Skær dem i trekanter og top med salat og salsa. Servér straks med limebåde og evt. yoghurt og chilisauce til.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann 

Samosa

19.16 04 Inspireret af indien

Disse er skønne at lave med ungerne. De kan (næsten altid) lide dem og de er glade for at folde dem!

Jeg snyder og bruger filodej, der har den glimrende evne, også at blive sprød i ovnen. Så slipper jeg for friture. Men lidt smør, skal der altså til!

Opskriftne giver 6 styk

 

 

1 lille løg

2 fed hvidløg

250 g kogte kartofler

2 dl frost ærter, optøde

2-3 spsk smør

1 spsk olivenolie

2 tsk knust spidskommen

1 spsk karry

1 spsk garam masala

salt

4 plader filodej

50 g smeltet smør

Raita:

¼ agurk

1 lille håndfuld mynte

1 forårsløg

3 dl yoghurt

2 tsk knust spidskommen

1 tsk garam masala

1-2 spsk citronsaft

salt

Desuden:

citronbåde

chutney og pickles

blandet salat

 

Hak løg og hvidløg. Mos kartoflerne groft med en gaffel og rist kartofler, løg, hvidløg og ærter i smør og olie på en varm pande. Krydr dem med spidskommen, karry og garam masala og smag fyldet til med salt.

Del hver dejplade i 2 baner.

Pensl filodejen med smeltet smør. Fordel fyldet på dejen, nederst lidt til højre. Fold dejen om fyldet til trekanter. Pensl igen med smør og bag samosaerne i en 200 grader varm ovn, til de er gyldne og sprøde, ca. 15-20 minutter, hold øje.

Raita:

Skær agurken i mini tern, hak chili, forårsløg og mynte. Rør yoghurten med spidskommen, garam masala, citron og grønt. Smag til med salt.

Servér dem med raita, citronbåde og gerne pickled lemons eller limes.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

19.16 04 Inspireret af indien

Smoothiebowl

14.16 04 Shakes and greenies

Der er noget super luksuriøst over en morgenmad som denne! Lav den til dig selv, dine unger eller til alle! Både lækker som morgenmad eller dessert.

Du kan finde både kakaonips, acaí og masser af andet i din lokale helsekost.

Vær obs på at du vælger bær, der må spises fra frost!
Opskriften giver to store skåle. Så til 2 sultne eller 3-4 som en lille snack.

 

2 modne bananer, frosne

2 tsk acaipulver

2 dl frosne solbær

125 g blåbær

2 dl mandelmælk

Topping:

1 banan, i skiver

2 spsk frosne solbær eller blåbær

lidt friske hindbær

lidt kakaonips

 

Blend banan, acai, solbær, blåbær og mandelmælk til en tyk shake.

Fordel den i to skåle og top med banaskiver, bær og kakaonips. Servér straks.

 

TIP: Jeg fryser gerne modne bananer, så jeg har til shakes. Pil dem og frys dem hver for sig i fryserposer. De er også gode at spise som de er .

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Royal Copenhagen, Mona Vander med flere

 

super sunde mega maki – måske til madpakken!?

altfordamerne_uge09 nori

Ester er kæmpe fan af makiruller. Og jeg synes det er perfekt at komme i madpakken.

Hun laver selv disse (eller bare med agurk i), gerne af en rest kogte ris.

Opskriften her giver 3 hele ruller – ca. 24 styk, hvis du skærer dem ud, eller 6 mega-maki! Så de kan bestmet også bruges som en del af et aftensmåltid.

Brug alle mulige dejlige grøntsager, eller måske en omelet eller lidt marineret tofu i dine makiruller.

 

2 dl grove ris

2-3 spsk eddike

2 spsk agavesirup eller flydende honning

salt

1 stor, kogt rødbede

1 avocado

1 spsk citronsaft

lidt syltet ingefær (gari)

lidt wasabipaste

3 spsk sesamfrø

1 pakke ristet tangplade (nori)

Dip:

½ dl soja

1 tsk fint revet ingefær

1-2 tsk flydende honning eller agavesirup

2 spsk limesaft

altfordamerne_uge09 nori

Skyl risene og kog dem efter anvisningen på pakken. Jeg koger dog altid mine ris uden salt og med lidt mere vand end anvist, for at få dem lidt mere klistrede.

Rør de kogte ris med eddike og agavesirup og smag til med salt. Lad dem køle en smule.

Smut skrællen af rødbeden og skær den i stave.

Skær avovadoen i både og vend dem med lidt citronsaft.

Læg tang på en sushirulle-måtte og fordel ris på tangen, ca. 2/3 op. Drys med sesam på midten af risene, smør lidt wasabi på og læg en stribe rødbede og en stribe avocado på. Kom evt. lidt ingefær inden i rullen.

Rul makien stramt og skær den i 2 eller 8 stykker.

Rør soja, ingefær, honning og lime sammen og pak det hele i en eller to madpakker.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Opskriften er udviklet for ALT for damerne

dhal med tomater

dhal tv2

I øjeblikket kan du finde en række af mine opskrifter på mad, der egner sig til maddag. Både mad børnene selv kan lave eller mad hvor de kan deltage aktivt! Tjek TV2´s hjemmeside.

Det er dejligt med vegetardage ind i mellem. Dhal er ofte noget børn synes virkelig godt om! Og så er det sundt og nemt!

Hjemme hos mig kan mine unger on/off lide dhal. Ofte er de glade, hvis de får sød mangochutney til.

Vælg røde eller gule linser, de koger nemlig helt ud.

 

De små fine flag er i øvrigt fra Pigs in a Pies nye webshop

Opskriften er til 2 stor eog 2 små

 

Børn kan fra helt små:

  • Skylle ris.
  • Skylle linser.
  • Pille løg og hvidløg (hvis de vil!).
  • Skære tomater (måske med en voksen).
  • Afmåle og røre.
  • Smage til.

 

RIS
4 dl grove ris

salt

DHAL

3 dl røde linser

8 dl vand

2 løg

4 fed hvidløg

lidt olivenolie

1 spsk. smør

2 spsk. stærk karry (eller efter smag)

1 tsk. stødt gurkemeje

6 tomater

1-2 spsk. citronsaft

salt

TILBEHØR

sød mango chutney

snackgrønt

evt. plukket koriander

 

RIS

  • Skyl risene og kog dem efter anvisningen på pakken.
  • Det er smartest at salte når risene er kogte, så bliver de hurtigere møre.

DHAL

  • Skyl linserne og kom dem i en gryde med vand. Lad dem koge under låg, til de er helt møre og udkogte. Det tager ca. 15-20 minutter.
  • Hak løg og hvidløg.
  • Sautér løg og hvidløg i lidt olie og smør på en varm pande, uden at de tager farve.
  • Hak tomaterne groft.
  • Tilsæt karry, gurkemeje og tomater og lad det hele simre stille og roligt på panden i ca. 5 minutter.
  • Kom linserne på sammen med ca. 1 dl koldt vand og lad det hele koge sammen i 10-15 minutter. Smag til med citronsaft og salt.
  • Tilsæt evt. mere vand, hvis din dhal er for tør.

SERVERING

  • Servér dhalen med chutney, sprøde grøntsager og gerne lidt frisk koriander.

 

TIP: Du kan komme alle mulige slags grøntsager i din dhal. Prøv f.eks. blomkålsbuketter, spinat, squash eller aubergine. Bare sørg for at det koger helt mørt og at der er smag ordenligt til!

MERE TIP: Hvis de voksne kan lide deres dhal stærkere end børnene, kan de krydre med chiliflager, frisk chili eller strimler af ingefær på toppen.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Wanke Nørregaard / Kam & Co

pasta med kødboller

pasta med koedboller

I øjeblikket kan du finde opskrifter til børnenes maddag på TV2´s hjemmeside.

 

Hvis du har lyst, er det sjovt at lave sin egen pasta. Det kræver hverken maskine eller noget, hvis du vil forsøge dig med en simpel, håndrullet pasta.

Måske kan pastaen være børnenes eget projekt og resten af retten et fælles projekt?

Du kan selvfølgelig sagtens købe en, hvis tiden er knap!

 

Børn kan fra helt små:

  • Måle af til pasta og ælte.
  • Rulle ud (eller hjælpe med det)
  • Skære pasta (måske med en voksen)
  • Røre fars.
  • Måle af til tomatsauce og røre rundt.
  • Hjælpe med at skylle/skære snackgrønt
  • Smage til!

 

PASTA:

250 g durummel

  1. 50 g hvedemel (tipo 00)

½ spsk. olivenolie

½ spsk. citronsaft

¼ dl vand

2 æg

durum til udrulning

KØDBOLLER

2 fed hvidløg

2 stykker hvidt brød

2 dl mælk

600 g hakket kalv og flæsk

salt og peber

1 stort æg (eller 2 små)

1 dl revet parmesan

evt. 4-5 blade salvie

olivenolie til stegning

TOMATSAUCE

2 fed hvidløg

3 spsk. olivenolie

1 flaske mosede tomater (ca. 700 g)

1-2 dl vand eller grøntsagsbouillon

2 tsk. tørret oregano

1 nip sukker

salt og peber

TILBEHØR

parmesan

evt. friske krydderurter, f.eks. ærteskud, oregano, rucola eller baslikum
salat og/eller sprøde grøntsager

 

PASTA

  • Bland durum og hvedemel sammen. Rør olivenolie og salt i og tilsæt citron og vand. Rør dejen med fingrene og tilsæt æg. Arbejd dem godt ind i dejen og vurdér om den mangler lidt mere vand eller mel.
  • Sæt den koldt i ½ time og rul den tyndt ud. Skær den i strimler. Drys dem med lidt mel og opbevar dem i et rent viskestykke i et enkelt lag, indtil brug, gerne på køl.

KØDBOLLER

  • Pil hvidløget, riv det fint eller pres det i en hvidløgspresser.
  • Skær skorpen af brødet og kassér den.
  • Læg brødet i blød i mælk (i et par minutter, til blødt).
  • Rør kødet med salt, peber, brød og mælk, hvidløg, æg, parmesan og evt. hakket salvie.
  • Form kødboller på størrelse med golfbolde og steg dem i olivenolie på en varm pande. Steg dem i ca. 10 minutter i alt, eller til gennemstegte.

TOMATSAUCE

  • Pil hvidløget og riv det fint eller pres det i en hvidløgspresser.
  • Kom olie i en gryde og varm op. Kom hvidløg i og rør, men lad ikke hvidløget tage farve.
  • Kom mosede tomater og vand eller bouillon ved.
  • Tilsæt oregano og lad det simre i 8-10 minutter under omrøring.
  • Smag til med sukker (meget lidt), salt og peber.
  • Vend kødbollerne i tomatsaucen.

SERVERING

  • Kog pastaen i kogende, saltet vand. Har du lavet den selv, skal den koge 3-5 minutter, alt efter tykkelse. Ellers tjek pakken.
  • Anret pastaen toppet med tomatsauce og kødboller.
  • Servér straks. Evt. med friske krydderurter og gerne med salat og snackgrønt til.

 

TIP: pasta med tomatsauce er også dejlig hverdagsmad! Man kan også komme ½ – 1 hel hakket aubergine i saucen, for lidt mere fyldighed og power!

MERE TIP: Det er ikke såååå mange børn der kan lide blandet salat, men mange kan godt lide sprød salat, f.eks. iceberg eller hjertesalat. Og mange børn kan lide at få et stykke råt kål.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Wanke Nørregaard / Kam & Co

 

 

 

figenpålæg

figenpaalaeg

Denne opskrift er nem og hurtig at lave og det er oplagt at lade ungerne selv lave den, eller lade dem være med.
Den er også nem at bruge, da dette figenpålæg bare skal smørres på brødet og ikke skæres som figenpålæg normalt skal.

Brug den i madpakken, på morgenbordet eller som mellemmåltid på et stykke knækbrød.

Den er fra min bog MADPAKKEBOGEN, der stadig kan fås i min lille shop.

Vælg de bløde, lækre figner til denne opskrift.

 

Opskriften giver 1 glas

 

300 g tørrede figner

1 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal

1 spsk. kakao

1 nip salt

Klip stilkene af fignerne og blend figner, appelsinskal, kakao og et nip salt i en foodprocessor. Kom lidt saft fra appelsinen i, hvis dit figenpålæg skal være ekstra smørbart.

Brug figenpålæget på rugbrødsmadder eller på grovbrød.

 

TIP: Du kan selvfølgelig lave denne opskrift uden kakao og appelsinskal. Hvis du bruger meget tørre figner, kan du overhælde dem med kogende vand og lad dem trække 3-4 minutter inden brug.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto fra Madpakkebogen: Stine Chritiansen/skovdal.dk