Dim sum all the time

IMG_3258

Jeg er totalt vild med dim sum.

Både maden men klart også det med at små retter vælter ind til bordet, og ungerne kaster sig over alt fra BBQ-gris til hønsefødder og tofu.

Vi er fem og fylder efterhånden godt i sådan et restaurantlandskab, så den dejlige uformelle stemning, når man spiser dim sum er også sååå vigtig!

 

Pt er vi størst fans af Royal Garden. Men dumblings i kælderen i blågårdsgade, eller den lidt kedelige men ret så smagfulde magasasa på Amagerbrogade er også på listen.

Hvis du har tips til smækre dim sums i Kbh,  så kom endelig med dem!

 

 

Tekst & foto/Lorang & co

 

Spis ude med ungerne!

image

Vi fylder efterhånden godt i landskabet, når vi sådan kommer 5 mand høj (eller lav). 

Og jeg fornemmer ofte, at der sukkes dybt, når jeg bestiller bord til to voksne og tre børn.

Jeg husker det godt, fra da jeg selv var på restaurant. Børn er velkomne, men bestillinger på “børnemad”, larm og mad på gulvet, er ikke altid ønske bookningen.

Nu har jeg så siden fået tre børn! Og beklager, men vi spiser ude, så meget tid, unger og økonomi tillader.

Men det er helt sikkert ikke alle steder,  jeg vil slæbe hele familien med hen.

Ikke så meget for køkkenets skyld. Eller for tjenerne. Men ligeså meget for vores!

Hurtig mad, god mad og afslappet stemning er klart vigtigt, når vi vælger restauranter!

Her er en hurtig liste over et par af favoritterne:

  •  Royal Garden – dim sum
  •  Scarpetta – italienstyle
  •  Tonys – italianstyle
  •   Sticks n Sushi – sushi
  •   Gao – dumblings

Følg med her eller på insta – og se hvor meget vi æder 😉

 

mother

mother

Kødbyen bugner af nye og knapt så nye spisesteder.

En af dem, der var med på trenden med at flytte inde i den gamle kødby i København fra starten er Mother.

Hos Mother er pizzadejen lavet på surdej. Pizzaerne er bagt i stenovn og de er klart at fortrække fremfor de fleste af de pizzaer, man normalt kan samle op rundt om hjørnet.

Ingen overraskelser men det virker alligevel.

Stedet er børnevenligt, men ikke irriterende for dem der ikke har børn. Og så har jeg hørt at deres brunch rent faktisk er god!?

Jeg har dog kun testet pizza og sandwich.

Du finder Mother i høkerboderne 9-15, 1712 Kbh V, Kødbyen.

Læs mere om Mother!

 

Mangler du en opskrift på hjemmelavet pizza, så se om ikke du kan finde en der passer dig på louisalorang.dk

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

 

 

district tonkin – banh mi

tonkin

Den nye dille er klart banh mi! Vietnamesiske sandwiches, ofte med noget dejligt kød og altid med spice og masser af koriander og lækkerhed.

Sidst jeg stoppede for at få et quick fix af banh mi, var i går. Et hurtigt stop, for at hente nem midt-på-dagen-fastfood til mig og 2 unger.

Sandwich & suppe med kødboller og en lemonade. En deler! Og selvom ungerne synes at suppen var for stærk (det havde ekspedienten advaret mig om), var de vilde med kødbollerne og det dejlige, kridhvide flute der fulgte med!

Jeg var vild med min sandwich! Og for 150 kr. for hele balladen, var det dagens skønneste og billigeste fix!

Vil du tjekke deres kort eller vide mere om District Tonkin i Dronningens Tværgade, så klik her!

Her er i øvrigt også skønt, hvis du vil hænge ud! Med eller uden unger.

 

Vil du hellere kaste dig over en hjemmelavet vietnamstyle ret, så prøv måske denne nudelsalat.

Tekst & foto: Louisa Lorang

 

 

la gloria, san antonio

la gloria

Jeg er ret pjattet med Texas. Ikke mindst på grund af maden!

I San Antonio er der så mange restauranter jeg elsker! En af dem jeg elsker højest er La Gloria, der ligge i Pearl Brewery, tæt ved Riverwalken. (Der ligger alt hvad du orker at spise i Pearl. Spis ikke på Riverwalken!)

Det er mexikansk streetfood af kendis-kokken Johnny Hernandez, og det er snasket, fedt, sprødt og præcis som man ønsker sig! Deres margaritas er store og iskolde – og jeg savner det hele, hele tiden!

Skulle du tilfældigvis komme forbi, så MÅ du spise der. Og seriøst! Skal du til Texas og ved ikke hvor du skal spise, så smid mig en mail! Der er så meget godt!

 

Foto & tekst: Louisa Lorang

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

OG er du fan af snask, tex-mex og pinlig amerikaner mad, så glæd dig til april. Der udkommer MIT COWGIRLKØKKEN (endelig!)

madklubben – admiralgade

madklubben admiralgade

Man kan sige meget om de billige koncept restauranter, som både Madklubben og Cofoco har væltet byen med. Men effektivt det er det!

Sidst jeg var på Madklubben i Admiralgade, var det uden børn. Jeg skulle til et event og havde lige 1 time til middag med en veninde.

Vi bad om menuen (3 retter) men i en vegetarisk udgave. NO PROBLEM! Og vi fin smuk rødbede tatar og en dejlig hovedret med blomkålscreme, selleri og masser af dejlig smag og sprøde grøntsager. Fandme i orden! Desværre var jeg ikke vild med desserten som var en øllebrød med frossen fløde og orange. Men hold nu op! Ellers var jeg så glad og mæt.

Jeg kommer her også gerne med ungerne, fordi stemningen er fin og uformel, køkkenet hurtigt og ja, det koster jo ikke meget mere end en slimet shawarma!

Vi var to damer, der spiste 3 retter hver – og drak Pellegrino til. Vi betalte under 500 kr. til sammen! Det er sgu da rørende…….

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

Find menu og info om madklubben, Admiralgade her!

yatai – copenhagen streetfood

yatai

Jeg bor på Christianshavn. Og jeg kan (nok endda uden at fornærme mange) godt indrømme, at det er ikke er verdens navle for god take-away! Der er faktisk ikke noget jeg gider spise (udover at jeg er vild med at hænge på Morgenstedet på Christiania en dejlig sommerdag). Men da Papirøen åbnede op og Copenhagen Streetfood smækkede dørene op til en bunke små madboder, så ER der faktisk noget jeg har lyst til!

Ny på banen i hallen og klart en af mine favoritter er YATAI af Jens Rahbek. Yatai er grillede spyd – alt fra laks til lever, og med smækker dressing og gear. Jeg synes det er skønt!

Jeg er en sulten dame, så da jeg sidst var forbi så min tallerken sådan ud; 5 spyd, japansk kartoffelsalat og tangsalat (jeg droppede ris, så den er ikke helt typisk – og en smule dyrere end normalt). 100 kr. betalte jeg og var glad og mæt.

Ungerne lod sig ikke lokke af spyd den dag. De faldt i pizza-fælden. Men det er bestemt også helt i orden pizza, derude på Papirøen.

Følg med i hvad du kan spise og hvad der sker! Der er åbent og skønt! Også selvom det er vinter. (OG ungerne kan stå på løbehjul eller spille ved fodboldbordet, mens jeg spiser mere!!)

copenhagenstreetfood.dk

Tekst & foto: Louisa Lorang

sticks’n’sushi

sticks n sushi

Vi er fans! Skal vi have sushi (og det skal vi jo!), er det klart vores favoritsted. – uanset om det er take-away eller eat-in.

Jeg er glad for Sticks på Tivoli Hotellet. Her kan man nyde udsigten og gynge en tur.

Ester er den største fan! Hun kan spise sushi til hun tuder af mæthed. Og pt. er hun fan af deres sumo børnemenu, der både har nigiri, sticks, maki og grønt mm.

Jeg er vild med deres sashimi (selvom jeg holder en prego-pause) og vild med at spise ude med min datter!

Læs mere om sticks’n’sushi her.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

wagamama

wagamama

Vi har spist på wagamama siden, min nu 8 årige datter, var baby. Hun har spist deres ramen, siden hun kunne sidde op!

Jeg kan lide det uformelle, hurtige, at der er sunde valg og at der er plads til ungerne!

Jeg er mindre vild med, at maden aldrig kommer samtidig – Jeg ved det er deres koncept, men det er irriterende!

Vi kommer stadig ikke uden om ramen til min datter, chichen katzu curry til min søn.  Og til mig: Altid blæksprutte, ofte gyoza og så en hovedret, som jeg naturligvis aldrig kan spise, fordi jeg er glad for forretter.

Det fede er, at man kan komme direkte fra gaden. Også selvom man er mange.

Sidst var vi der, var det med de søde fra Pigs in a Pie og Moderliv. Masser af unger, masser af plads og alle var glade for maden.

Vi kommer igen og igen. Og ungerne vælger altid det samme!!!

Der er i øvrgt kommet en ny Wagamama i byen. Lige ved Frederiskberg station, og i belejlig afstand til Falkoner Biografen. Perfekt!

Her kan du se hvad der ellers er på menuen.

 

Foto: Louisa Lorang

gran torino

gran torino

Vi er meget glade for at spise ude i min familie. Men selvom vi elsker restauranter, må det gerne gå lidt hurtigere med det hele, når både den 4 årige og den 8 årige er med.

Gran Torino er en af Madklubbens unger. Det er pizza så det holder. Store, brandvarme pizzaovne og kæmpe lokaler med plads til alle størrelser. Der er vin fra karaffel og Pellegrino sodavand til ungerne. Og så var der både tatar og skøn fisk på kortet, den dag vi var forbi.

Hurtig betjening og dejlig med til små penge.

Vi var glade og kommer klart igen!

Fakta: Gran Torin, Sortedams Dosseringen 7C, baghuset

bookning og menu her