halloween frugtspyd

halloween frugtspyd

Ja, jeg varmer stadig op til halloween!

Her er det nemme frugtspyd der er på menuen. Og er du en af dem der skal holde fest, kan du jo godt begynde at klippe flagermus 🙂

Du behøver ikke at male dine græskar! Men jeg synes at sølv og sort giver en flot effekt – og at de pynter på bordet.
Vælg feks.  hokkaido og pyntegræskar.
Placér græskarene rundt om på bordet, og sæt frugtspyd i dem. Så kan alle nå og samtidig fungerer det hele som bordpynt.

Husk: sæt ungerne i sving! Den halve fornøjelse ved en fest, er at planlægge og klargøre.
Det skal du bruge:
græskar
Evt. farve, f.eks. sort og sølv
sort pap til flagermus
træspyd
lim eller tape
frugt og/eller bær

Mal græskarrene. Lad dem tørre.
Klip flagermus ud af sort pap. Gerne i flere størrelser.
Sæt dem på træspyd og sæt dem i græskarrene.
Lav frugtspyd med favorit frugterne eller bær og sæt dem i græskarrene.
Sæt hele balladen på bordet.

TIP: Du kan finde skabeloner til flagermusene på nettet, hvis du har behov.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard