wontons

Vi er vilde med wontons! Ungerne synes de er skønne og jeg er enig!
Du kan vruge denne opskrift til dampede wontons, f.eks. i en suppe. Men jeg må indrømme, at jeg er ekstra vild med sprøde, fedtede wontons!
Find wontondej i dit asiatiske supermarked. Den ligger på frost.
Opskriften her er god som snack til 2-4 personer
FYLD
150 g renset blæksprutte
75 g kyllingebryst uden skind
1 lille bundt koriander, gerne med rod
½ rød chili, uden kerner
1 tsk. sukker
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. lime
wontonplader
Rigeligt olie til dybstegning
TILBEHØR
sød chilisauce
Rens blæksprutten ved at hive vingerne af den, vende ?vrangen ud? og skylle den i koldt vand. Fjern skelettet, hvis det ikke er gjort, det ligner nærmest et stykke plastik. Fjern næb og øjne, hvis du bruger hovedet. Skær blæksprutte og kylling i grove tern.
Blend koriander med rod, hvis du har været så heldig at få den med, sammen med chili, blæksprutte og kylling i en foodprocessor. Tilsæt sukker, fiskesauce og limesaft.
Fordel fyldet i wontonpladerne, ca. 1 tsk. i hver. Fold dejen over på midten så du få en trekant, luk siderne ind over så det ligner små kuverter.
Brug lidt af fyldet til at ?lime? dejen med.
Fritér dem 4-5 stykker ad gangen, i varm olie, det tager 1-2 minutter.
Afdryp på fedtsugende papir og servér straks med sød chilisauce.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find en opskrift på suppe med dampede wontons her!
Ingen kommentarer endnu