blåbær skyr

Denne morgenmad er lige mig! Den smager af ding, ding og ballade men er helt artig. Ungerne gider den også. Også som mellemmåltid eller dessert.
Husk at blende skyren med til sidst. Ellers risikerer du at slå den i stykker, så den mister sin gode, fede konsistens.
Top med knas hvis du vil, eller spis den som den er.
Opskriften her er til 2-3 personer
1 meget moden banan
2 bløde dadler, uden sten
125 g blåbær
400 g skyr
KNAS
½ dl rugflager
½ dl græskarkerner
½ dl mandler, groft hakkede
Flere blåbær til servering.
Blend banan, dadler og blåbær i en foodprocessor. Blend skyr i til sidst.
Rist rugflager, græskarkerner og mandler i ovnen ved 185° i 7-10 minutter, til de er sprøde. Lad dem køle af på pladen. Bland blåbærpureen med skyr, og servér straks med ristet knas og blåbær.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk
Ingen kommentarer endnu