pasta med ærter og bacon

Det skal være nemt med nemt på hjemme hos mig lige pt.
Det er denne simple pasta ret også! Den er ikke verdens sundeste, men hey, så æder vi lidt grønt ved siden af og så er alt skønt!
Opskriften er til 2-3 personer
100 g bacon i terninger
3 fed hvidløg i tynde skiver
250 g frisk pasta, f.eks.
tagliatelle
salt
2 dl bælgede ærter
(eller fra frost)
125 g bøffelmozzarella
olivenolie
salt og peber
Sæt vand over til pasta.
Rist baconen sprød i en stor, varm gryde, og kom hvidløget ved.
Kom pastaen i kogende saltet vand. Lad den koge i 3-5 minutter, eller til den er al dente. Vend pastaen og en smule af kogevandet i gryden med bacon. Kom ærterne ved, og lad det lige varme i 1 minut. Tilsæt mozzarellaen i grove stykker, og tag gryden af varmen. Dryp med olivenolie, krydr med salt og peber, og servér straks.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flre eaf mine opskrifter på louisalorang.dk
Ingen kommentarer endnu