baaaaaaabyyyyyyyyy

Endelig kom min lille pige!
Hun kom 12 dage senere end forventet og er (som alle babyer) det smukkeste.
Og så starter det hele! Hvis du er i tvivl – så mener jeg den slags her……
Du ved at du er nybagt mor (uanset antal af børn!) når:
- du er så sulten!
- du tænker at 15 minutters søvn virkelig var skønt. Lidt men godt, så ønsker du dig bare 15 timer til.
- du æææææælsker din barm!
- du overvejer, om det er vigtigst at tisse eller spise morgenmad (du ved at begge dele måske ikke kan lade sig gøre indenfor en overskuelig fremtid).
- alle lyde i huset er 1000 gange højere end de plejer.
- du får ufatteligt lyst til, at køre din barnevogn ind i folk, der ikke rykker til højre på fortorvet.
- du er mere sulten.
- dine bryster ved præcis hvornår der er gået tre timer.
- du elsker din hoppe-vugge, især med snor i, så du kan gynge den uden at rejse dig.
- der er tis og gylp i din seng, men i stedet for at skifte sengetøj, tænker du; PYT og dækker balladen med et håndklæde.
- du er stadig sulten.
- du går gerne i seng før din 5 årige.
- hvis du er i dårligt humør, lugter du til din baby.
- et varmt brusebad – alene! – er det mest vidunderlige du kan forestille dig.
- du kan sove ved siden af en dødsmetal koncert, men du vågner hvis din baby knirker.
- du kan amme mens du leger med actionmænd, laver mad og undviger din 8 åriges facetime med veninde (der gerne kommenterer på både amning og actionmænd).
- du har sticks’n’sushi på speed-dial.
- VAAAAAAAAAAND!!!!!
- KAAAAAAFFEEEEEE!!!!
- mere mad! NU!
- du kan sidde vågen i den dårligeste stilling på 2. time klokken 03 om natten og kigge på din baby og tude af lykke (og måske lidt af søvnmangel).
- du bliver fuld af 1/2 glas hvidvin.
- der bliver talt utroligt meget om lort ved middagsbordet.
- du aner ikke om det er onsdag eller fredag.
- du ved, at det er den bedste beslutning i dit liv (omend den mindst gennemtænkte).
Tekst & foto: Louisa Lorang
Stort tillykke 🙂
Og hold nu op hvor har du ret. Vi har 5 år i mellem børnene, den yngste er 15 uger… havde fuldstændigt glemt hvordan det var 🙂