selleri-lasagne de luxe

Det her virker! Selvom det lyder alt for sundt, så smager det totalt godt og snasket!
Jeg er vild med det.
Jeg synes at det er dejligt med skært kød i saucen, men du kan selvfølgelig godt lave den med hakket kød i stedet.
Du kan også bruge fuldkorns lasagneplader, grillede skiver af squash, aubergine, peberfrugt eller alt muligt andet som plader også.
Men det er ed fed måde at få lidt flere grøntsager indenbords, uanset alder.
Opskriften her er til 4 personer.
500 g kalvekød i tern
olivenolie
2 løg
3 fed hvidløg
1 lille aubergine
300 g smagfulde tomater
1 håndfuld frisk oregano
1 dl rødvin
1 dl vand
700 g mosede tomater
salt og peber
LASAGNE
1 knoldselleri
kogende vand
1 spsk. smør
salt
400 g hytteost
40 g parmesan
Brun kødet i olivenolie i en stor varm gryde. Hak løg og hvidløg fint og kom begge dele i gryden, når kødet har taget farve. Løgene skal ikke tage farve, men sauterer kort.
Riv auberginen på den grove side og hak tomaterne. Kom begge dele i gryden og lad det hele falde sammen. Kom oregano på og rødvin. Kog op og tilsæt vand og mosede tomater. Lad saucen simre i 1 ? 1 ½ time under låg.
Smag til med salt og peber.
Skær skrællen af sellerien og halvér den. Skær den i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Kom sellerien i kogende vand tilsat lidt smør og salt. Lad den trække i 10 minutter, eller kog den op i 1 minut.
Dryp sellerien grundigt af.
Læg lidt kødsauce i bunden af et ovnfast fad. Top med selleriplader, mere kødsauce, hytteost osv. Indtil du slutter med hytteost på toppen. Riv parmesan over lasagnen og bag den ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Servér straks, gerne med en frisk salat til.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk eller på altfordamerne.dk
Ingen kommentarer endnu