Hjemmelavet marcipan

Chokoladetærte med popcorn

Har du ikke små forme, kan du godt lave en stor tærte i stedet. Det salte og søde er fantastisk!

Brug dog helst en form med løs bund, medmindre du serverer i formen.

 

Bund:

200 g hvedemel

2 spsk sukker

1 nip salt

125 g koldt smør

2-3 spsk iskoldt vand

smør til formen

Fyld:

175 g mørk chokolade

2 ½ dl piskefløde

Topping:

karamelpopcorn

 

Bund:

Bland mel, sukker og salt sammen. Skær smørret i tern og smuldr mel og smør sammen udne at ælte for meget (en foodprocessor kan også gøre det). Saml dejen hurtigt med koldt vand og sæt den koldt i 20 minutter.

Rul dejen ud mellem to stykker madpapir. Stik 4 cirkler ud, der passer til dine tærteforme.

Sæt dejen koldt igen i ca. 20 minutter.

Smør de fire små forme. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Kom tærtedej i formene og prik dejen med en gaffel. Bag bundene i ca. 20 minutter, til de er let gyldne og gennembagte. Tag dem ud og lad dem køle helt.

Fyld:

Hak chokoladen fint. Lun fløden og rør den lidt af gangen i den hakkede chokolade. Rør til chokolademassen er glat.

Fyld chokoladen i de afkølede forme og sæt tærterne koldt.

Servering:

Top tærterne med popcorn og servér straks.

 

TIP: karamelpopcorn fås færdige i specialbutikker. Alternativt kan du toppe med popcorn og dulce de letche ? slet ikke en ringere erstatning! Eller se her, hvordan du selv laver karamelpopcorn. (opskriften er fra min bog SPISETID, der lige nu sælges til 1/2 pris i min shop)

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet marcipan