Grød (der smager liiiidt som gulerodskage!)

Vi er totalt splittet i sprøgsmålet om grød eller ej, her i min lille familie.
Pt er vi 3 mod 2.
Vi nyder til gengæld både grød kold, varm, raw, snasket og sund!
Her er en af favoritterne!
Her er nok til 2-3 personer (alt efter sult og størrelse)
1 dl fint valsede havregryn
½ dl rug gryn
¼ dl chiafrø
¼ dl afskallede hampefrø
1 æble, revet
1 gulerod, revet
2 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt allehånde
2 tsk stødt kanel
½ dl rosiner
2 bløde dadler, hakkede
½ dl hakkede valnødder
1 nips salt
4-5 dl kogende vand
Topping:
tyk yoghurt
1 æble i tern
lidt hakkede valnødder
revet citronskal
ahornsirup
Grød:
Kom gryn, revet æble, revet gulerod, krydderier, rosiner, hakkede dadler, valnødder og salt i en gryde og hæld kogende vand over. Kog grøden under omrøring i 3-6 minutter. Spæd med vand efter behov. Smag til med krydderier ? måske skal den sparke lidt mere?
Servering:
Anret grøden og top den med yoghurt, æble, nødder, citronskal og sirup. Servér straks.
TIP: Grøden kan også sagtens spises uden topping. Den er fint sød af det tørret frugt og krydderierne. Chia og hamp kan undlades.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Regi: Don´t spill, Housedoctor, Lyngby Porcelæn med flere
Ingen kommentarer endnu