boghvedeknas

Du kan købe hel boghvede i de fleste supermarkeder. De er super lækre kogte, måske i stedet for ris – eller ristede, som her i sødt selskab – lige til at toppe på yoghurten.
2 dl hel boghvede
lidt olivenolie
2 dl havregryn
1 spsk. stødt kardemomme
1 nip salt
5 spsk. flydende honning
Rist boghveden i lidt olivenolie på en varm pande i 4-5 minutter. Kom havre ved og rist i yderligere ca. 1 minut.
Tilsæt kardemomme, salt og honning og lad det hele bruse op.
Hæld knaset over på bagepapir og lad det køle.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find mine aller-sundeste opskrifter HVER uge i ALT for Damerne
Super opskrift. Jeg takker. 🙂