Rødgrød med kærne-fløde

Jeg er totalt vild med rødgrød! Og faktisk er det en helt fornuftig dessert at spise synes jeg! Den er fuld af vitaminer, smag og ingen ballade. Her får fløden selskab af kærnemælk. Det bevarer den fede fornemmelse, men sætter fedtindholdet væsentligt ned! Og er du ikke til nedsat fedtindhold – kører du selvfølgelig fløde for fuld skrue!
Opskriften er til 4 personer
800 g frugt og bær
(f.eks. 300 g rabarber, 300 g jordbær, 100 g hindbær, 100 g solbær)
3 dl koldt vand
150 g sukker
2 spsk kartoffelmel
1 dl koldt vand
?fløde?:
3 dl gammeldags kærnemælk
1 dl piskefløde
korn af ½ stang vanilje
Snit rabarber i 1 cm tykke skiver og halvér evt. jordbærrene. Kom dem i en gryde med 3 dl koldt vand og kog det hele op. Lad det koge i 4.5 minutter. Sigt.
Kog lagen op med 150 g sukker. Tilsæt hindbær og solbær og kog i 3-4 minutter. Kom rabarber og jordbær ved og kog i yderligere 3-4 minutter. Smag til med sukker.
Rør kartoffelmel i 1 dl koldt vand, rør bladningen i grøden og tag den straks af varmen, så grøden ikke bliver ?lang?.
Drys grøden med sukker og sæt den koldt indtil brug.
Pisk kærnemælk og fløde sammen med vaniljekorn.
Servér grøden kold med kærne-fløde.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Regi: Lucie Kaas, Würtz med flere
Ja, når stegt flæsk med persillesovs er nationalretten, så må rødgrød med fløde afgjort være nationaldesserten. 🙂