mango lassi med gulerod

Det er super nemt at lave mango lassi. Og det smager totalt af ballade og søde sager. Det er det for så vidt også, så jeg kan lide at smide en gulerod oveni hatten, så lassoen batter lidt mere.
Brug den som drik til stærk mad, som snack, til morgenmad eller kom den i madpakken?
Find mere inspiration og bunker af opskrifter i mit gratis online magasin; Lorang&C0.
Opskriften her er nok til 1-2 lassi tørstige typer.
Det skal du bruge:
1 modne mango
1 gulerod
2 dl mangojuice
1½ dl isterninger
1 dl sødmælksyoghurt
¼ – ½ tsk. stødt kardemomme
Sådan gør du:
Skær mangokødet fra stenen og skær forsigtigt skrællen af. Skræl guleroden og skær den i chunks.
Kom mangokød, gulerod, mangojuice, isterninger, yoghurt og kardemomme i en blender og blend til drikken er glat. Servér straks.
Opskrift: Lorangmini / Louisa Lorang
Foto: Chris Tonnesen
Ingen kommentarer endnu