Øllebrød til morgenmad?!?!

Da Ester var lille var øllebrød det bedste hun vidste! Og hun kan stadig (selvom hun er 12 lige om lidt) bede mig om at lave øllebrød – helst til morgenmad
Jeg har det ligesådan. Jeg synes at øllebrød smager super godt!
Her er det en luksus version, der er skøn som morgenmad de luxe eller som dessert.
Du kan også toppe med f.eks. blommer, hvis det er det du har, men top endelig med noget der er friskt og let syrligt, det giver et godt modspil til den fade grød og den fede fløde. It´s all love!
Husk at du altid kan læse med i mit gratis online magasin; Lorang&Co
PS: resten af vores familie HADER øllebrød! SUK!
Det skal du bruge til 4 portioner:
400 g rugbrød uden kerner og uden skorper
3 dl vand
4 dl hvidtøl
2 spsk brun farin eller muscovadosukker
½ tsk salt
Topping:
200 g kirsebær, udstenede
2 spsk mørk saft; kirsebær, solbær eller lign
1 spsk sukker
125 g brombær
Fløde
Hakket chokolade
Sådan gør du:
Smuldr rugbrødet og kom det i en gryde med vand og øl. Lad den koge i 10-15 minutter.
Kom sukker og salt i og kog i yderligere 4-5 minutter. Smag til.
Tilsæt evt. mere vand, hvid den er meget tyk.
Blend øllebrøden hvis du vil, eller lad være. Det er en smagssag.
Kom kirsebær, saft og sukker i en gryde. Kog det op i 1-2 minutter. Sluk og vend brombær i.
Anret varm øllebrød i dybe tallerkener. Top med fløde, bær og chokolade og servér straks.
Opskrift & Styling: Louisa Lorang /LorangMini
Foto: Chris Tonnesen
Ingen kommentarer endnu