Havregryn & rosin cookies

Det regner! Vi har sommerferie og vi havde håbet at sidde i solen med is, snobrød og vandkamp om hjørnet.
Sådan er det ikke (endnu! – Vi har stadig håbet). Men imens vi venter tænker vi, at disse nemme cookies er toppen!
PS – Og husk at følge vores insta ❤️
HAVREGRYN COOKIES
16 – 20 styk
100 g blødt smør
1 dl sukker
1 dl brun farin
1 stort æg
2½ dl mel
1 dl havregryn
½ tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 dl rosiner
Pisk smør, sukker og farin sammen. Tilsæt æg. Bland mel, havregryn, bagepulver, salt og rosiner sammen og tilsæt det til massen.
Tril dejen til 16 kugler og læg dem på bagepapir på 2 bageplader. Tryk dem lidt flade. Bag småkagerne ved 180 grader i ca. 15 minutter. Afkøl helt på rist.
Kagerne kan opbevares i kagedåse et par dage, men er bedst de første to dage.
Opskrift & tekst: Louisa Lorang / Ester Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Ingen kommentarer endnu