Jordbær pops!

Super snasket (sund) brownie

Åh hvem elsker ikke sådan en super snasket, og lidt underbagt brownie?

Dette er en ok-sund-en af slagsen! Perfekt til både store og små – og nem nok til at din tweenie kan lave den!

Kagen bør serveres helt koldt og kan med fordel laves dagen i forvejen.

Opskriften er fra GRØN MAD TIL HELE FAMILIEN af Lisbeth Østergaard og Louisa Lorang.

Men du får lige en smagsprøve her!

 

Sund brownie

Sund, snasket brownie  
Nok til 8-10 personer

200 g peanutbutter
2 spsk. honning
3 meget modne bananer
1 dl fint revet rødbede
1 dl kakao
½ dl hakkede mandler

1 dl hakkede valnødder

smør eller kokosolie
Topping:
100 g mørk chokolade
1 spsk. smør
hindbær
evt. blomster
Lun evt. peanutbutter, hvis den er for hård, i en lille kasserolle. Mos bananerne grundigt med en
gaffel.
Rør peanutbutter, banan, rødbede og kakao sammen. Rør nødder i.
Smør en form, ca. 23×23 cm med smør. Fordel massen i formen og bag den ved 175 grader i 20-25
minutter, til de er fast.
Lad den køle på køkkenbordet. Sæt den i køleskab og lad den køle helt.
Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Tag den af varmen og rør 1 spsk. smør i.
Fordel chokoladen på den kolde kage og lad den sætte sig i køleskab.
Skær kagen i 10-12 stykker og servér den med bunker af bær.

TIP: Vil du have en version uden mælk, kan du erstatte smør med kokosolie.

 

1 kommentar

  • Jenny

    god ide, men jeg kan smage banan, og så er det en banankage

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbær pops!