Nemme fastelavnsboller

Om lidt er det fastelavn. Her er en nem opskrift på fastelavnsboller min mor og jeg lavede.
Opskriften giver 10 styk fastelavnsboller
Fortæl mig endelig om du synes de er gode.
DET SKAL DU BRUGE:
1 pakke butterdej (5 små plader)
50 g marcipan
1 tsk. vaniljesukker
½ dl sukker
Fyld:
2 ½ dl piskefløde
2-3 spsk. hindbær marmelade
evt. lidt flormelis
Desuden:
flormelis til pynt
SÅDAN GØR DU:
Del hvert stykke dej i 2. Rul dem fladere, ca. ½ tykkelse.
Ælt marcipan, vaniljesukker og sukker sammen.
Fyld lidt af marcipanmassen i midten af hvert stykke dej.
Fold dejen indover marcipanmassen og klem den så den er tæt lukket. Form forsigtigt dejen til små boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade med lukningen nedad.
Pensl dem med æg pisket med koldt vand og bag dem ved 200 grader i 10-15 minutter, eller til de er hævede og gyldne.
Lad dem køle helt.
Fyld:
Pisk fløden til blødt skum og rør den med marmelade og evt. lidt flormelis.
Fyld den i en sprøjtepose med en rund tyl.
Lav et lille hul i bollerne med en skarp kniv og sprøjt hindbærcreme i bollerne.
Drys dem med flormelis og servér straks.
Foto og opskrift: Ester & Louisa
Ingen kommentarer endnu