sur lemonade
Denne helt skønne lemonade er så frisk og smager både af læskende agurk, sød melon og friske citrusfrugter. Og ungerne kan sagtens selv lave den.
Vil du have en endnu mere ?børnevenlig” version, så undlad agurken og vær ekstra gavmild med agavesiruppen.
Opskriften giver ca. 1 ½ liter
3 lime
2 citroner
3 appelsiner
1 agurk
½ cantaloupe melon
8 dl iskoldt vand
3 spsk. agave
isterninger
Pres saften af lime, citroner og appelsiner. Skræl agurken og melonen og blend begge dele med iskoldt vand. Sigt og bland med citrussaften. Smag til med agave og servér gerne med masser af isterninger.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften har tidligere været bragt i Alt for Damerne. Find flere opskrifter her.
Ingen kommentarer endnu