Sød kartoffelsuppe - isaks favorit!

Tre overskuelige råd, til at få børn i køkkenet

Jeg har et kæmpe køkken. Stort og helt klondike indrettet med ikea elementer og et billigt gaskomfur.

Bunker af tallerkner og kopper, der ikke matcher og 2 køleskabe, fordi vi trods alt er fem fastboende.

Vi laver (næsten) mad hver dag. Og de sidste par måneder har vi været mellem 5 og 13 spisende de fleste hverdage. Der skal ikke meget til; ungerne har tit 2-3 venner med hver (hver) og vi er så heldige at der tit er en nabo, en mor, en svigerinde eller måske en svigermor, der gerne vil spise med.

Jeg ELSKER det. Mennesker og mad overalt.

Og jeg elsker mit ustylede, røvballe køkken, for her kan ungerne være med! Anytime.

Om de vil sidde på køkkenbordet og smage med, snitte, røre, bage, hakke, sylte eller bare lige låne køkkenet lidt til en slim-produktion, er lige meget. Så længe de gider hænge ud og se lidt med og fylde sig med duftene fra det-vi-nu-skal-have den dag.

Vi spiser i køkkenet, tegner i køkkenet, danser i køkkenet og jeg elsker det!

Og alligevel er det ikke altid nemt, at få ungerne til at være med – altså til selve madlavningen.

Så her er fem råd, til dig der gerne vil have børnene mere med i køkkenet:

  1. Duft & føl.
    Lad dem dufte, smage og mærke, mens de er helt små og bare sidder på køkkenbordet. Så er det naturligt at være med og sanseligheden af maden er så meget allerede sat i spil! Snak om duftene, fornemmelsen af kød, mel, citronsaft whatever. Det hele virker – og så er det super hyggeligt.
  2. Skyl & skræl.
    Allerede fra 3-4 års alderen kan børn meget i et køkken. Lad dem skylle, skrælle og endda snitte lidt! Snackgrønt skærer     f.eks. ikke sig selv, så lad endelig ungerne fikse det!
  3. Skrid ud af køkkenet.
    Når børnene har styr på komfur og har en ok-kniv-hånd (måske allerede fra 8 års alderen), så smut! Det er meget federe at lave mad eller bage eller whatever, når der ikke er en voksen der hænger over en. Vær i nærheden, hvis der skulle mange plaster, og vær klar til at spise med, når dit stolte barn servere!

God fornøjelse,

Louisa

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød kartoffelsuppe - isaks favorit!