Konfektkugler

Nyd disse når du er slik- eller kagesulten. De kan formes som kugler eller barer, hvad du mest er til. Jeg synes, at par stykker er ok til at give mig dejlig energi og stoppe sukkertrangen. Og så smider jeg dem selvfølgelig også i ungernes madpakker.
Det er oplagt at lade ungerne selv, lave disse. Kør evt. alle ingredienserne i foodprocessoren for dem, alt efter aldre. Husk nu at vaske hænder. Især når I triller konfekt.
Opskriften giver en hel masse kugler, men kan også rulles til en tyk rulle og bruges som frugtpålæg.
50 g cashewnødder
50 g mandler
50 g kokosmel
150 g bløde dadler (uden sten)
150 g rosiner
2-3 spsk limejuice
evt. mere kokosmel
Blend cashews og mandler i en foodprocessor. Kom kokosmel i og blend igen til massen er rustik. Tilsæt dadler og rosiner og blend til massen er samlet. Smag til med lime.
Form massen til mundrette, små kugler. Tril dem evt. i ekstra kokos.
De holder sig i en ugestid i køleskabet.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ingen kommentarer endnu