børn og knive

Der er ingen tvivl! Børn bør have deres egen kniv, i en størrelse der passer til deres hånd, så de kan blive trygge ved at være i køkkenet og være med til at skære og hakke.

Min datter er 8 år. Hun fik sin første kniv, da hun var 5-6 år. I starten var det allerbedste at skære i agurk! nemt og man gider godt spise rustikke skiver af agurk, når barnet er færdig med at lege med knive!

Der er stor forskel på hvornår et barn skal bruge kniv! Det afhænger selvfølgelig af barnet, men også af hvor længe det har været med i køkkenet og ja…af os forældre!

Start med at lade dem skrælle med en tyndskræller eller en kartoffelskræller. Og lær dem naturligvis, at en kniv er et værktøj man skal behandle med forsigtighed. Lær dem hvornår de skal ligge kniven fra sig, hvor deres fingre skal være når de skærer og at man selvfølgelig er opmærksom på hvor kniven er!

Min datter har 2 favoritter. De er meget forskellige og ligger også forskelligt i hendes hånd.

ester knive

Den ene er fra OBH Nordica. Den er okay-let og nem at styre. Med stål håndtag, som hende små hænder kan nå rundt om.

Den anden er fra Tojiro og har træskæft. Også god til hendes hånd.

Hun bruger begge og faktisk er det vigtigt for hende, at det er hendes (læs: Jeg må ikke bruge dem!)

Well, snit og hak og husk at vær modig!

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *