grove pandekager

Min datter vågne SÅ tidligt! Ofte inden 6 – også i weekenden! En dag sagde jeg til hende at hun bare kunne lave pandekager – helt alene! Så kunne vi andre sove lidt længere.
Det gør hun så! Hun er vild med et og vi bliver vækket med varme pandekager og lidt mere udhvilet end før.
Hun er dog ikke så stor fan af fuldkorn! Men her er min opskrift alligevel.
Du kan selvfølgelig også servere pandekagerne med stykker af frisk frugt i stedet for bær. Nyd pandekagerne lune en weekendmorgen, eller måske til teen som mellemmåltid eller dessert.
Mælk og kærnemælk kan erstattes af mandelmælk, hvis du eller din familie ikke er til mælkeprodukter.
Opskriften giver 12-15 pandekager
PANDEKAGER
1 meget moden banan
1 dl kærnemælk
1 dl mælk
1 æg
1 knsp. salt
korn af ½ stang vanilje
1 spsk. smeltet smør
1 dl groftmalet speltmel
1 tsk. bagepulver
½ dl grove havregryn
50 g finthakkede valnødder
lidt olie til stegning
TILBEHØR
masser af friske, blandede bær
evt. ahornsirup eller agavesirup
Mos bananen til en fin puré med en gaffel. Pisk banan, begge slags mælk eller bare mælk ind også- du bestemmeræg, salt, vanilje og smør.
Bland speltmel, bagepulver og havregryn, og pisk det i æggeblandingen. Kom valnødder i, og steg små pandekager i olie på en varm pande. Servér straks med bær og evt. sirup.
Opskrift & styling: Louisa Lorang (fra SPISETID)
Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk (fra SPISETID)
Prøv også min opskrift på pandekager uden mel!
Hej Louisa
Vil gerne prøve dine spelt pandekager. Er bare ikke rigtig vild med banan. Kan den byttes ud og hvis hvad bruger jeg i stedet og hvor meget?