fish fingers

Hjemmelavede fish fingers holder totalt! Men okay – det gør alt i panko vel…..
Køb den sprøde, japanske rasp hos asiatiske købmænd. Det ER ikke det samme at bruge en almindelig rasp.
Opskriften her er til 2-3 personer og bør laves med børn!
FRITTER
600 g søde kartofler
1-2 spsk. olivenolie
salt
FISHFINGERS
300 g lyssej i grove strimler
1 dl mel
1-2 æg, pisket
grov rasp eller pankorasp
1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
1 fed hvidløg, hakket
rigeligt olie til stegning
salt
DIP
200 g yoghurt
2 tsk. dijonsennep
1 dl ærter, optøede
1 håndfuld mynte
1 håndfuld bredbladet
persille
salt
TILBEHØR
citronbåde
evt. salat og brød
Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med lidt olie og salt, og bred dem ud på bagepapir på en bageplade. Bag dem ved 220° i 25-30 minutter, til de er gennemtilberedte. Afslut gerne med grill.
Vend fisken i mel og æg og til slut i en blanding af rasp, persille og hvidløg. Steg den gylden i rigeligt olie på en varm pande, og krydr med salt.
Blend yoghurten i en minihakker/foodprocessor med sennep, ærter, mynte, persille og salt.
Servér straks søde kartofler og fish fingers med citronbåde og evt. salat og brød
Opskrift og styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk
Ingen kommentarer endnu