kardemomme mysli

Jeg er ret vild med mysli. Men mest den knasende, syndige slags, fuld af honning og ballade.
Denne mysli er sød, sprød og har fået et kys af ahornsirup. Den er okay-sund og kommer på bordet både hverdag og weekend, sammen med bær og yoghurt hjemme hos mig.
Lad ungerne lave den selv! Husk blot at der er stor forskel på ovne, så hold altid øje.
1 glas
Mysli
200 g grov valsede havregryn
100 g hel boghvede
100 g mandler
100 g græskarkerner
1 tsk stødt kanel
2-4 tsk stødt kardemomme
½ tsk salt
½ dl ahornsirup
evt. 50 g hakket mørk chokolade
Bland havre med boghvede, mandler, græskarkerner, kanel, kardemomme og salt. Vend ahornsirup i og bred det hele ud på bagepapir på en bageplade.
Tør myslien i en 120 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca.45-60 minutter. Vend rundt i myslien undervejs. Lad den køle helt af og opbevar den i en lufttæt beholder indtil brug (eller i op til 1-2 uger).
Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk og altfordamerne.dk
Ingen kommentarer endnu