moonshine

moonshine

Sidste år tog min familie og jeg på roadtrip i Texas.

Udover en masse fantastiske oplevelser, kom der også en bog ud af det. Mit cowgirl Køkken er en bog jeg har ønsket mig at lave de sidste 8 år! Det er min fortolkning af noget af det bedste fra Texas. Alt fra østers, ceciche, tacos og BBQ.

På turen var vi blandt andet i Austin, der er en af mine favorit byer.

Et af de skønne stede at hænge ud – med eller uden børn, er Moonshine! Restauranten er altid proppet, drinksene er stor, kolde og gode og maden er skøn, klassisk, fedtet, men alligevel anderledes og en fornøjelse! Du finder alt fra shrimp-corn-dogs, burger, ribs og salater til appelpie, vafler med friturestegt kylling og oldschool steaks. Men det hele holder! Også selv om der er mange klichéer i mellem.

Så tjek det ud, hvis du hænger ud i Austin!

Moonshine – Austin

 

Tekst & foto: Louisa Lorang

ninfas on navigation – houston

ninfa

Sidste sommer rejste jeg rundt i Texas med min familie, for at spise alt det vi kunne! Jeg har boet i Texas som helt ung, og har i mange år, drømt om at skrive en bog med min fortolkning af nogle af de bedste retter fra Texas.

Bogen er endelig blevet en realitet! Mit Cowgirl Køkken udkom 30. april, og kan fås i min shop, eller hos boghandlere landet over. Få 50 kr. i rabat indtil på søndag, ved at skrive

cowgirl

i kuponfeltet!

Et af de bedste stop vi gjorde på turen, var på den mexicanske restaurant Ninfas i Houston! Så fantastisk! Her er mamasitas der presser tortillas, iskolde margaritas, tilpas fede bønner og sprøde chips. Ceviche, frøer, fajitas og masser af spice! Jeg elsker det sted, og savler nærmest mens jeg skriver dette!

Så er du i nærheden af Houston, så husk at stop hos Ninfas! Bordbestilling er en særdeles god ide!

Ninfas, on Navigation, Houston.

 

Tekst & foto: Louisa Lorang