Kyllingevinger

kyllingevinger

JA! det her er vi alle sammen fans af! Snaskede fingre og skønne vinger.

 

Det kan være svært at skaffe kyllingevinger af god kvalitet! Lykkes det ikke, så brug drumbsticks (lår).

ÆÆÆÆÆÆÆLSKER disse snaskede sager!

 

Opskriften er god som snack til 4 personer. Vil du bruge den som en hovedret, kan du serverer ris til.

 

 

2 dl hvedemel

2 spsk. sød paprika

2 tsk. cayennepeber

2 spsk. løgpulver

1 spsk. groft salt

12-16 kyllingevinger

rigeligt olie til stegning

ENDVIDERE

2 dl hvidvinseddike

2 dl farin

3 fed hvidløg, fint hakkede

1 spsk. fint hakket ingefær

¼ dl soja

1 spsk. maizena

1-2 spsk. vand

Dressing:

100 g blå ost, gerne Blå Kornblomst

100 g drænet yoghurt 10%

1 spsk. citronsaft

salt

TILBEHØR
6-7 bladselleristilke

1 bundt radiser

gulerodsstave

sprød salat i både

 

 

Bland mel, paprika, cayennepeber, løgpulver og salt sammen i en stor frysepose. Kom vingerne i posen og ryst den.

Steg vingerne på en stor, varm pande i rigeligt olie, til de er gyldne og gennemstegte – ca. 10 minutter.

Kom imens eddike, farin, hvidløg, ingefær og soja i en kasserolle og kog det op. Bland maizenaen med lidt vand og rør blandingen i den varme dressing. Lad det koge op igen. Tag dressingen af varmen og lad den køle en smule.

Blend ost og yoghurt sammen og smag til med citron og salt.

Kom dressingen i en stor skål og vend de varme, stegte kyllingevinger med dressingen, efterhånden som de er færdige.

Servér straks kyllingevinger med bluecheesedressing og grønt.

 

TIP: Strimler af kyllingebryst, kan også bruges! Nedsæt da tilberedningstiden.

 

Opskrift & Styling: Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Quesadillas de luxe

29 Quesadilas

Mine unger er KÆMPE quesadilla fans (og ikke så underligt, det er jo lissom hvidt brød og smeltet ost!)

Her er de i en upgradet version, som stadig, nogenlunde kan spises med fingrene.

Opskriften er fra MIT COWGIRL KØKKEN, som udkom i starten af sommeren!

 

Opskriften her passer til snack til 3-4 personer

 

CHIPOTLE CREMA

2 dl cremefraiche 18 %

1 spsk. hakket chipotle

i adobe

1 spsk. limesaft

1 spsk. mayonnaise

salt

 

QUESADILLAS

100 g revet pecorino

100 g cheddar

6 hvede tortillas

2 håndfulde babyspinat

salt

 

TOPPING

2 tomater

1 avocado

1 hjertesalat

lidt limesaft

salt

50 g blød gedeost eller feta

 

CHIPOTLE CREMA

Rør cremefraiche, chili, lime og mayonnaise sammen. Smag til med salt.

 

QUESADILLAS

Bland pecorino og cheddar og fordel osten på 2 tortillas. Top med spinat og krydr med salt. Læg to tortillas på toppen og steg dine quesadillas på en tør, varm pande, til osten er smeltet, og de er gyldne og sprøde. Vend dem forsigtigt. Skær tomater og avocado i tern. Hak salaten og vend tomat, avocado og salat sammen med limesaft og salt. Skær quesadillasen i trekanter, anret dem på et fad eller bræt. Top med salat, smuldret ost og crema og servér straks til de sødeste, du kender, og gerne med øl til.

 

TIP: styr chipotlen eller cremaen, hvis dine unger synes at det er for stærkt.

 

Opskrift, styling  & tekst: Louisa Lorang – Mit cowgirl køkken

Foto: Anders – Mit cowgirl køkken

pizza margarita

pizza margarita

PIZZA! Det holder jo…..

Orker du ikke lave dejen selv, så køb ALDRIG en fra et supermarket. Den er fuld af ballade og smager af sur sok eller deromkring. Køb en dej hos din pizzamand, han er sikkert hverken øko eller fuldkorns-typen. Men hans dej er højst sandsynligt lavet af mel, gær, vand og olie! det er til at forstå!

 

Opskriften her giver to pizzaer – og det giver sig selv, at ungerne er med i køkkenet!

 

25 g gær
1½ dl lunet vand (ca. 37°)
1 tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
100 g rugmel
ca. 125 g fint hvedemel
mel til udrulning

DESUDEN
3 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, presset
1 tsk. hakket rosmarin
2 stk. mozzarella a 125 g
100 g mascarpone
200 g små tomater i halve
salt og peber
revet parmesan
100 g rucola
lidt citronsaft

Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, rugmel og hvedemel. Ælt pizza dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hvert sit stykke bagepapir. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen.
Rør olivenolie og hvidløg sammen, og pensl bundene med olien. Drys med rosmarin. Del mozzarellaerne i grove stykker, og fordel dem på hver pizza. Fordel mascarpone og tomater, og krydr med salt og peber
Bag pizzaerne, én ad gangen, på varme bageplader i den varme ovn i 6-12 minutter afhængigt af ovn, eller til de er gyldne og sprøde. Top din varme pizza med parmesan og rucola vendt med lidt citronsaft. Servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk

wontons

wonton

Vi er vilde med wontons! Ungerne synes de er skønne og jeg er enig!

Du kan vruge denne opskrift til dampede wontons, f.eks. i en suppe. Men jeg må indrømme, at jeg er ekstra vild med sprøde, fedtede wontons!

 

Find wontondej i dit asiatiske supermarked. Den ligger på frost.

 

Opskriften her er god som snack til 2-4 personer

 

FYLD

150 g renset blæksprutte

75 g kyllingebryst uden skind

1 lille bundt koriander, gerne med rod

½ rød chili,  uden kerner

1 tsk. sukker

3 spsk. fiskesauce

2 spsk. lime

wontonplader

Rigeligt olie til dybstegning

TILBEHØR

sød chilisauce

 

Rens blæksprutten ved at hive vingerne af den, vende ”vrangen ud” og skylle den i koldt vand. Fjern skelettet, hvis det ikke er gjort, det ligner nærmest et stykke plastik. Fjern næb og øjne, hvis du bruger hovedet. Skær blæksprutte og kylling i grove tern.

Blend koriander med rod, hvis du har været så heldig at få den med, sammen med chili, blæksprutte og kylling i en foodprocessor. Tilsæt sukker, fiskesauce og limesaft.

Fordel fyldet i wontonpladerne, ca. 1 tsk. i hver. Fold dejen over på midten så du få en trekant, luk siderne ind over så det ligner små kuverter.

Brug lidt af fyldet til at ”lime” dejen med.

Fritér dem 4-5 stykker ad gangen, i varm olie, det tager 1-2 minutter.

Afdryp på fedtsugende papir og servér straks med sød chilisauce.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find en opskrift på suppe med dampede wontons her!

moules frites

moules frites

Min datter er lige begyndt at kaste sig over muslinger. Det hjælper ALTID med pommesfritter….

Jer er vild med denne version

Opskriften er til 2-3 personer.

 

INGREDIENSER
4 bagekartofler
rigelig olie til fritering
flagesalt

MUSLINGER
1 kg blåmuslinger
1 bananskalotteløg,
finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
1 lille fennikel i mundrette stykker
lidt olie til stegning
2 dl hvidvin
1 dl vand
1 håndfuld bredbladet
persille, hakket

TILBEHØR
god aïoli
salat

Skær kartoflerne i grove både, og læg dem i koldt vand i mindst 1 time. Skift vandet 3-4 gange undervejs. Dup dem tørre i køkkenrulle. Varm olien, og steg kartoflerne ad flere omgange i ca. 5 minutter. Tag dem op, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Lad dem køle af, og steg dem derefter igen i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Drys med salt.

Rens imens muslingerne. Bank dem let mod bordet, og kassér dem, der ikke lukker sig. Sautér løg, hvidløg og fennikel i olie i en stor, varm gryde. Kom muslingerne ved, og lad dem varme med i ½-1 minut. Kom hvidvin og vand på, og sæt et tætsluttende låg på. Lad dem dampe i 2-3 minutter, eller til muslingerne har åbnet sig – ryst gryden undervejs. Tilsæt persille, og servér muslingerne brandvarme med fritter, aïoli og salat. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

TIP: Nem snyde-aïoli kan laves af lidt god mayo, revet hvidløg, salt og en smule eddike.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Prøv også muslinger med rød karry

samosas

samosas

Det er ret nemt at lave sine egne samosas. Vi bruger dem som let aftensmad, snacks eller kolde i madpakken.

Justér mængden af karry, efter dine og ungernes smagsløg. De må godt være lidt stærke, hvis I kan lide det.

 

Opskriften giver 8 styk – og er til 2-3 personer.

 

250 g kogte kartofler
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
2 dl ærter, evt. fra frost
1 spsk. smør
1 spsk. olie til stegning
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. karry
4 plader fillodej
50 g smeltet smør

Mos kartoflerne groft med en gaffel, og rist kartofler, løg, hvidløg og ærter i smør og olie på en varm pande. Krydr med spidskommen og karry, og smag kartoffelfyldet til med salt.
Klip filopladerne over så du har 8 aflange stykker. Pensl fillodejen med smør. Fordel fyldet på dejen, nederst lidt til højre. Fold dejen om fyldet til trekanter så det bliver til en samosa. Pensl igen med smør, og bag dine samosa i en 200° varm ovn i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde – hold godt øje med dem.

Servér samosas med salat og yoghurt, eller prøv med en raita til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

selleri fritter

selleri fritter

Dette er ubetinget den skønneste måde at spise selleri på ever! FRITTER! Æd selv en stærk chilimayo og ton ungernes ned, hvis nødvendigt.

Virkelig i orden junkfood!

Her er nok som snack til 3-4 personer

 

CHILIMAYO
2 dl god mayonnaise
1 spsk. chipotlesauce (el.a. chilisauce)
2-3 spsk. limesaft
salt

FRITTER
1 knoldselleri
salt
2 dl mel
2 æg, piskede
4-5 dl grov rasp, gerne pankorasp
rigeligt olie til stegning
mere salt

Rør mayonnaise med chipotlesauce, lime og salt.

Skræl sellerien, og kassér skrællen. Skær sellerien i grove stave, og drys med salt. Vend dem i mel, æg og rasp, og steg dem i rigelig og varm olie. De skal være gyldne og lækre. Det tager ca. 5 minutter. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og servér straks med chilimayo til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på louisalorang.dk